Fra deres velfortjente ferie- og kongresrejse til Sydamerika sender onkel og Lisbeth Pusle en fødselsdagsgave. - En lille indiansk sølvguddom til at hænge om halsen, og med den særlige egenskab, at den kan opfylde alle sin ejers ønsker - dersom man blindt tror den. - Og dét gør Pusle naturligvis! Det er i begyndelsen harmløse ting tøsen ønsker sig, men da hun er kvinde til fingerspidserne, stiger ønskerne hurtigt til dimensioner, hvor retssamfundet sætter ind. En politiassistent Møller indkredser det livsfarlige barn og hun bliver sendt til politiets overlæge i psykiatri Dr. Mogensen. Da han er færdig med at undersøge og behandle "tilfældet", er han lige til at indlægge...

Lotte fra Ballademagergade er en kæk femårig pige med fut i. Den her morgen synes alt at være, som det plejer. Solen lyser ind gennem vinduet, og Lottes egen blå kop, der er fuld af kakao, står på bordet. Men Lotte er stiktosset, fordi mor har sagt, at hun skal tage den væmmelige trøje på, der både klør og kradser. Øv, hvor er mor dum! Helt stille tager Lotte saksen og klipper et stort hul i trøjen?

Lotte er en kæk fem-årig pige med masser af fut i. En dag, da hun ser sine søskende Jonas og Mia komme cyklende i en farlig fart, råber hun: "Jeg kan godt cykle, at I bare ved det! I smug!" Men hvordan skal man kunne cykle uden cykel? Lotte beslutter sig for at stjæle en!

Den 18-årige Lindsay elsker biler og drømmer om at at køre løb. Det er hendes far, der engang var en dreven stock car-kører, ikke meget for. Da hun forelsker sig i en gammel folkevogn, indvilliger hendes far tøvende i at give hende den. Inden længe må Lindsay erfare, at det bestemt ikke er en helt almindelig folkevogn.

13-årige Julia og hendes to yngre søskende, tvillingerne Ida og Sindre på 8 år, er forsvundet. Forældrene og politiet leder desperat efter de tre børn, men det er nyttesløst. Hvad de voksne ikke ved, er at børnene ved en fejl sneg sig ombord på en redningshelikopter. Nu er de efterladt flere hundrede kilometer fra fastlandet, på den lille ø Halvmåneøya i nærheden af Svalbard. Vinterstormen raser, drivisen indkapsler øen og ingen ved hvor de er. Ikke engang dem selv.

Kaptajn Sabeltands verden sætter scenen for stormfulde og storslåede eventyr, hvor børnene demonstrerer mod, kløgt og kraft i deres kamp mod det onde. Publikum vil komme ind i pirat skibet The Black Lady og følge den unge Tiny og hans veninde Raven på en eventyrlig rejse fra pirat stræder i Abra Harbour til den farverige og eksotiske Lama Rama. Sammen med Kaptajn Sabeltand og hans besætning, overvinder de modigt tårnhøje bølger og rejser gennem dybe jungler i deres søgen efter kong Rufus’s sagnomspundne skat. Filmen er en spændende historie, hvor vi følger en ung dreng i en utrættelig søgen efter sandheden om sin forsvundne far. Denne rejse udvikler sig til et eventyr, som vil ændre Tinys liv for evigt. Kaptajn Sabeltand og Skatten I Lama Rama bliver en storslået og humoristisk live action spillefilm for hele familien.