Året er 1997, og med en kæmpe mur rundt om Manhattan har man omdannet øen til et kæmpe ruinfængsel for landets mest forhærdede kriminelle. En god ide, indtil USA's præsident styrter ned på fængselsøen. Snake Plissken bliver tilbudt sin frihed, hvis han finder præsidenten og et tophemmeligt bånd. Hvis ikke, bliver han henrettet. Et tilbud, der er svært at afslå.

Danny har aldrig kendt andre verdener end den, Bart viste ham. Bart gav ham tøj, kost og logi. Og som en hund trænede han Danny op som en nådesløs dræbermaskine – en lydig bodyguard og sikker indtjeningskilde ved brutale gladiatorkampe. Nu er Bart væk og Danny alene i en verden, han ikke kender. Hos den aldrende pianist, Sam, er han langt fra den voldsverden, han kom fra. Langsomt falder han til og forelsker sig i Sams datter. Men Bart er ikke langt væk, og da han pludselig dukker op, kolliderer Dannys to verdener på voldsomste vis…

Paris, 2013. Hardcore ghettokriminalitet har fået regeringen til at isolere de belastede områder bag høje sikkerhedsmure. Damien, en kampsportsekspert fra det franske politi, er på vej ind i det ultravoldelige District 13, og han har hårdt brug for en insider! Leito hader politiet, men han er fra ghettoen og har med hurtighed og akrobatiske evner holdt sig i live... indtil nu. Pludselig skal han lege turistguide for en strømer! Og det er ikke sjovt, når hovedattraktionen er en hæsblæsende bandekrig mellem kvarterets koldblodige gangsterkonger!

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.

På grund af radioaktiv stråling muterer fire unge skildpadder, så deres intelligens og størrelse får en ordentlig vitaminindsprøjtning. De tre gutter bor i kloaksystemet under New York, hvor de hyggesnakker og spiser pizza. Under den muterede rotte Splinters kyndige vejledning øver padderne sig kung fu. Det bliver der god brug for, da skurken Shredder kommer på banen!

Jackie Chan er tilbage som superhelten Muscles! Denne gang rejser han og en kollega til Tokyo, da en forræder hos politiet i Hong Kong er flygtet med et parti stjålne diamanter. Men så bliver de overfaldet af japanske superninjas og kollegaen tages som gidsels. Muscles's eneste change er nu at bede sine gamle venner om hjælp. Men de er ikke ligefrem helte. Den ene må hentes på sygehuset, den anden i fængslet, den tredje midt under et røveri, den fjerde er mest interesseret i at score dammer og den femte er bare håbløs og ikke rigtig klog. Hvor store chancer gir' du dem? Sporene leder til en forlystelsespark, hvor de fem klovne selvfølgelig forvandler det hele til et stort Kung Fu-cirksus. En forestilling som vil få dig til at hyle af grin og hive efter vejret.

Andet kapitel af historien om de fire muterede skildpadder, der fra deres skjul i New Yorks kloakker stiger op i dagens lys for at bekæmpe den onde Shredder, som har i sinde at bemægtige sig New York ved hjælp af muterede kæmpe-uhyrer.

I 1994 blev rejser i tiden muligt, og for at holde en smule styr på tiden dannede USA "Time Enforcement Commission", der forsøger at forhindre tidsrejser i almindelighed og misbrug i særdeleshed. En af de rigtig seje tidsbetjente, Max Walker, opdager at kommissionens leder er korrupt og forsøger at danne monopol på tidsrejser. Det bliver de to ikke venner af.

Et gigantisk jordskælv har efterladt L.A. som en ruinhob, der takket være den enerådige præsident er lavet om til et gigantisk frilandsfængsel. Da præsidentens datter flygter ind i området med farmands hemmelige våben under armen, sender han den berygtede Snake ind efter hende. Snake skal finde våbnet og dræbe datteren, men han har et problem med autoriteter.

Efter i nogle år at have søgt efter sin hjemplanet Krypton vender Superman tilbage til Jorden blot for at opdage, at meget har forandret sig. Hans livs kærlighed, Lois Lane, er blevet forlovet og har fået et barn med en anden mand. Hun er kommet videre i sit liv, og som det er tilfældet med resten af menneskeheden, har hun fundet ud af at klare sig i en verden uden Superman. Den situation ændrer sig imidlertid lynhurtigt, da Lex Luthor sætter gang i en diabolsk plan om at overtage verdensherredømmet, og Superman tvinges ud i et episk opgør med sin ærkefjende i et desperat forsøg på at redde millioner af uskyldige mennesker – og ikke mindst Lois og hendes søn!

Ved et tilfælde bliver April sendt tilbage i tiden til det 17. århundredes Japan. De tre ninjapadder sætter straks efter hende. I det gamle Japan må de 4 gutter overvinde en række samuraier anført af den lede Lord Norinaga inden de kan vende tilbage til kloakkerne under nutidens New York.

Navnet er Rider. Alex Rider. Han tror, at han er en helt almindelig teenager. Lige indtil onkel Ian dør under mystiske omstændigheder og Alex opdager, at onklen absolut ikke var bankmand, men hemmelig MI6-agent - og godt i gang med at optræne sin yndlingsnevø i alle high-tech spionbranchens kneb og smarte tricks. MI6 har desperat brug for én, der kan fuldføre onkel Ians mission: at infiltrere millionæren Darrius Sayles organisation og afsløre den dødbringende hemmelighed bag den nye supercomputer: Stormbreaker. Men intet kan forberede Alex på det hæsblæsende eventyr, han bliver kastet ud i...

I de uoverskuelige, klaustrofobiske gange på forskningsstationen på Mars er et dødbringende uhyre – eller flere – løs. Stationen bliver sat i karantæne og et lille hold specialtrænede marinesoldater bliver sendt ind i gangene for at finde ud af, hvad der har udløst alarmen. Det bliver en jagt i halvmørke, gennem slimede kloakker efter væsner, som soldaterne kun halvvejs aner er om det næste hjørne. Hvor de kommer fra, og hvilke frygtindgydende kræfter de har, finder de først for sent ud af. De er gået ind i en moderne udgave af Helvede.

Agent Marshall Lawson mister sit team af professionelle soldater i et koldblodigt og tilsyneladende tilfældigt sammenstød. Han påtager sig jobbet at efterforske de mystiske omstændigheder omkring den brutale nedslagtning, og det fører til opdagelsen af en operationsstyrke, CTX Majestic, der er så hemmelig, at militæret nu ønsker Marshall elimineret. Bag det hele står en gruppe korrupte militærfolk, som har slået sig på narkohandel.