Den sadistiske mafioso Albert Spica køber en fransk restaurant, hvor han og gutterne spiser hver aften. Hans kone Georgina er godt træt af sin mand, så hun forlyster sig med Michael ude i køkkenet, mens manden mæsker sig. At de leger med ilden, er der ingen tvivl om ...

De, der husker de populære franske agentfilm med Eddie Constantine som Lemmy Caution, husker måske også denne temmelig afledte sci-fi udgave af genren, instrueret af fransk films datidige wonderboy Jean-Luc Godard. Lemmy er blevet en intergalaktisk hemmelig agent, som sendes til et fjernt sted i rummet, Alphaville, for at finde en savnet kollega. Her opdager Lemmy, at alle er mere eller mindre hjernedøde og styres af en kæmpecomputer.

Sammen med kone og datter flytter Larry ind i sin afdøde bror Franks hus. Frank var temmelig perverteret, så det er rimelig ufedt at nogle dråber blod fra Larry rammer gulvet på loftet og på en eller anden måde vækker Frank halvrådne lig til live igen. Frank har haft en affære med Larrys kone, og hun vil stadig gerne hjælpe ham i hans skræmmende fremtidsplaner.

Oscar®-nominerede Brad Pitt og Oscar®-vinder Sean Penn spiller hovedrollerne i denne fantastisk originale triumf fra den visionære instruktør Terrence Malick. Den episke og samtidig intime historie følger Jack O’Brien (spillet som voksen af Sean Penn) gennem livet som den ældste søn i en splittet familie fra Texas. Pitt leverer en stærk præstation som den destruktive kraft i Jacks verden, nemlig hans komplekse og yderst autoritære far. Filmen, der er blevet hyldet som et visuelt enestående mesterværk af såvel anmeldere som publikum modtog ved dette års Cannes Filmfestival den eftertragtede Guldpalme og blev dermed en af årets mest omtalte film.

Pigen Jeliza-Rose flytter sammen med sin far Noah - en mislykket rockmusiker og stofmisbruger - til et faldefærdigt hus på landet, da moderen dør af en overdosis. Plantet i en trøstesløs tilværelse, der inkluderer at blande stoffer for farmand, søger Jeliza selskab hos sine nærmeste venner - fire mystiske dukkehoveder. Langsomt dykker hun længere og længere ned i fantasiens hav.

En antropolog fra Harvard sendes til Haiti for at finde et mystisk pulver, der siges at kunne vække døde til live igen. I hans søgen efter mirakelmidlet forvilder den kyniske videnskabsmand sig ind i den sjældent sete underverden med zombier, blodige ritualer og ældgamle forbandelser.