Nick, Steven og Michael arbejder som stålarbejdere i Pensylvania. Livet går med hårdt arbejde, jagt og druk. De tre venner bliver indkaldt og tager til Vietnam, hvor de ender som krigfanger, der tvinges til at spille russisk roulette. Selv om de undslipper krigens rædsler, har det psykiske og fysiske pres store følger for resten af deres liv.

Brotherhood Of War - TaeGukGi – fortæller historien om to brødre fra Seoul, som, da Korea-krigen begynder i 1950, bliver indkaldt til hæren mod deres vilje. Den ældste bror kæmper hårdt for at gøre sig fortjent til en tapperhedsmedalje, så han kan sikre sin lillebrors hjemsendelse. Men han ændrer fuldstændigt personlighed i takt med, at krigshelvedet intensiveres.

Den spinkle Rudy drømmer om at komme på universitetsholdet i amerikansk fodbold og endelig lykkes det ham at træne med skoleholdet.

I 60'ernes USA er Harold Jones en travl football-træner. Radio er sort og lidt tungnem, men Harold giver ham lov til at hjælpe til med træningen. Det synes flere af holdets spillere ikke om, men over tre årtier viser Radio sig som holdet største fan nogensinde.

Venskab og eventyr mellem to australske soldater i 1915, som krydser kontinentet og åbne oceaner, bestiger pyramiderne og vandrer på Ægyptens gamle sandstrækninger for at slutte sig til deres regiment ved det skæbnesvangre slag ved Gallipoli. Historiens vingeslag blander sig med vennernes gribende skæbne, da de bliver en del af den legendariske konfrontation under første verdenskrig mellem Australien og tyrkerne, Tysklands allierede, et slag der for australierne er, hvad Alamo er for amerikanerne.

En helt almindelig fyr, der er en dedikeret football fan, sætter alt ind for at udleve den ultimative drøm: nemlig at spille for sit favorit NFL-hold! Filmer er inspireret af historien om Vince Papale, en mand der mod alle odds, via en åben træning, klarede sig gennem cuttet og blev prof.

Da professor Wagstaff, den nye rektor for Huxley Universitetet, prøver at snyde i den store fodboldkamp mod skolens rivaler ved at hyre spillere udefra, kommer han i stedet til at hyre Baravelli og Pinky, to tossede snydetampe. Imens prøver hans søn at date den lokale forføreske, Connie Bailey, men professoren, Baravelli og Pinky får snart øjnene op for hende.

Den smarte Los Angeles-advokat Miles sørger for at en klient slipper for at betale en formue til sin kone Marylin i en skilsmissesag. Den viljestærke kvinde beslutter sig at for at få hævn over Miles ved at gifte sig med ham. Ikke længe efter at bryllupskagen er fortæret, viser det sig at uforudsete faktorer spiller ind og de viger ikke tibage for at indblande en lejemorder i krigen mod hinanden