I krigstid er det enhver officers ret og pligt at flygte, hvis han skulle blive fanget. Det tager Virgil Hilts og andre allierede officerer meget alvorligt, og da tyskerne placerer flugteksperterne i samme lejr, giver det dem mulighed for at planlægge en usædvanlig masseflugt.
Tiden er Anden Verdenskrig, hvor nazisterne har besat den nordlige halvdel af Frankrig. Midt i Paris nødlander et engelsk bombefly, skudt ned af tyskerne, men besætningen undslipper i faldskærme, og i løbet af kort tid får de hjælp af franske borgere, som flygter sammen med dem tværs gennem landet, i retning mod den frie zone.
Alle, der kæmpede under 2. Verdenskrig, har fået en mere eller mindre traumatisk oplevelse for livet. I "Den tynde røde linje" følger man både menige og officerers indbyrdes forhold, men også deres måder at komme igennem krigen på. En til tider på religiøs og filosofisk oplevelse.
Salomon Sorowitsch lever det søde liv i 30’ernes Berlin… Privilegeret af sine mange dyre bekendtskaber. Rig af de penge, han selv har fabrikeret. Indtil anden verdenskrig bryder ud, og Sorowitsch ryger i koncentrationslejr. Men nazisterne har en plan med falskmøntneren. Ved at massefremstille falske pund og dollars vil Nazi-Tyskland undergrave sine fjenders økonomi. Sorowitsch kan redde livet. Men prisen er at hjælpe sin værste fjende… ”Forfalskerne” er baseret på den virkelige historie om det gigantiske falskmøntneri, som blev iværksat af nazisterne i KZ-lejren Sachsenhausen i 1942. Filmen høstede fortjent en Oscar® for Bedste Udenlandske Film, og siden premieren har den gået sejrsgang på filmfestivaler Verden over.
Operation Market Garden er Montgomerys dristige plan om at kaste faldskærmstropper ned bag fjendens linjer. Tyskernes forsyningslinjer skal afskæres ved at holde seks broer i Holland, deriblandt broen ved Arnhem. Mens tyskerne forbereder sig på et angreb ved fronten, skal Bittrich's pansertropper hvile ud, og hvad er mere nærliggende end at placere dem i det fredelige Arnhem.
I 1980 sejler det topmoderne hangarskib USS Nimitz ud på en rutinemæssig patrulje fra Pearl Harbour. Skibet i en usædvanlig storm og forsvinder fra havets overflade. Stormen har sendt skibet tilbage til år 1941, umiddelbart før det japanske angreb af Pearl Harbour. Kaptajnen er ivrig efter at stoppe bombningen, men står samtidig over for et alvorligt dilemma: i hvilen grad kan man tillade sig at gribe for meget ind i historiens gang?
Fem kvindelige agenter lander med faldskærm i det besatte Frankrig. Deres opgave går ud på for enhver pris at sikre de allieredes planer om en landgang i Normandiet – D-dagen. De skal infiltrere det tyske efterretningsvæsen og likvidere spionchefen. Storfilmen Female Agents er en actionfyldt spionthriller i krigsmiljø, men også en storslået hyldest til de mange modige kvinder, der med fare for deres liv opererede bag fjendelinjen. Filmen er baseret på autentiske beretninger fra medlemmer i modstandsbevægelsen.
Under en konflikt i Bosnien fotograferer et amerikansk rekognosceringsfly inde i en demilitariseret zone noget, som ikke er beregnet på at slippe ud til omverdenen. Da det kort efter bliver skudt ned, bliver piloten Chris Burnet fanget bag fjendens linier på desperat flugt fra nådesløse forfølgere gennem et godt, sønderbombet landskab. Politiske hensyn til en spinkel fredsproces dikterer, at Burnett ikke skal hjælpes ud. Men i 11. time beslutter hans øverstkommanderende, Admiral Reigart sig for at trodse alle ordrer fra den øverste ledelse, og med sin karriere som indsats iværksætter han sin egen redningsaktion for at redde en af sine mænds liv...
Tysklands mest feterede skuespiller hyres af den nazistiske propagandaminister Joseph Göbbels til at hjælpe lederen af Det Tredje Rige med en tale, han skal holde.
Under Anden Verdenskrig kæmper Burma Katschin-krigere under ledelse af amerikanske og engelske officerer mod japanerne. I en opslidende junglekrig lykkes det dem at holde den overmægtige fjende i skak. På en specialopgave møder den engelske kaptajn Tom Reynolds en ung kvinde, og de forelsker sig. Da han kommer tilbage til sin deling, venter en opgave, som truer med at blive skæbnesvanger for ham.
Anden Verdenskrig. Paris har kapituleret til Hitlers hær og er nu besat. Men modstandsbevægelsen vokser sig stadig større, blandt andet takket være frihedskæmpere som Jean. Da Jean tages til fange af nazisterne er hans kæreste Hélène klar til at gøre hvad som helst for at få ham fri. Hun lader endda en tysk forretningsmand gøre tilnærmelser i håb om at kunne drage nytte af hans nazi kontakter. Men modstandsmanden misforstår Hélènes planer og bliver nødt til at sætte hendes loyalitet på en prøve. De giver hende til opgave at smugle våben ind i nazisternes hovedkvarter. Våben der skal bruges til et snigmord. Men Gestapo er på sporet af hende...