I det nordligste Finland støder et geologisk hold på et mystisk fund i bjerget Korvatunturi. Drengen Pietari gennemskuer, at det er selveste Julemanden, der er ved at blive tøet op - vel at mærke den onde Julefar, som blev jaget ud på den tynde is for mange hundrede år siden. Da områdets børn begynder at forsvinde, bliver det tydeligt, at Julemanden ikke er nogen flink fyr. Og så må lokalbefolkningen i aktion, anført af Pietari.

Julepynt og bjældeklang, musicalsang og zombieapokalypse. Midt i juletravlheden trues den lille by Little Haven af pludselig undergang. Anna og hendes venner bestemmer sig for at bekæmpe zombiehorderne, men hvem kan man stole på i en verden, der går under?

I den første WolfCop mødte vi den stærkt alkoholiserede politimand Lou Garou, der fik store problemer, da en varulv slap løs i hans by. Specielt fordi det viser sig, at HAN er varulven! I denne veloplagte opfølger må Lou kæmpe mod nye udfordringer, da en excentrisk forretningsmand med skumle hensigter får charmeret byens indbyggere med et nyt bryggeri og et hockeyteam! Another WolfCop byder på mere blod, mere humor og mere varulv action!