Da hendes elskede far dør, har Danielle nu kun sin stedmoder og sine to stedsøstre tilbage. På trods af at Danielle bliver behandlet dårligt af sin stedmoder og samtidig bliver brugt som tjenestepige, er Daniella en glad pige med en stærk vilje. En dag møder hun den flotte prins Henry, som har sine egne familieproblemer. Heldigvis deler den flinke Leonardo da Vinci vise ord ud til alle.

En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.

Asterix, Obelix og de andre gallere er i fare! Vikingerne har nemlig hørt, at der findes folk, der kan flyve, hvis de bliver bange. Men da vikingerne ikke kender til frygt, er de nødt til at kidnappe en galler for at få demonstreret mekanismen. Oven i købet kommer Majestixs nevø, Provoix, på besøg i landsbyen.

Amerikanske Isabel rejser til Paris for at besøge sin gravide søster, der netop er blevet droppet af sin franske mand. I Paris indleder Isabel en affære med en ældre, gift franskmand, som tilfældigvis er hendes kommende ekssvogers onkel. Det skaber forviklinger - og efterhånden bliver det klart, at amerikanere og franskmænd har temmelig forskellige syn på emner som ægteskab, sex og utroskab. Isabel: Kate Hudson. Roxeanne: Naomi Watts. Margeeve: Stockard Channing. Instruktion: James Ivory.