Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Tore og Märeta har en datter, Karin, som med sit gyldne hår og sine blå øjne charmerer de fleste omkring sig. Hun er elsket af alle. En morgen rider Karin af sted til kirken med lys til den Hellige Jomfrus ære. Sagnet siger, at det udelukkende er en jomfru, der må bære lysene. På vejen møder hun tre hyrder. Karin tilbyder at dele sin frokost med hyrderne, men de nøjes ikke kun med maden. Hun bliver overfaldet, voldtaget og slået ihjel. Hyrderne fortsætter deres færd og når frem til Tore og Märetas gård, hvor de beder om et aftensmåltid og ly for natten. Man byder dem, intetanende om Karins grumme skæbne, til bords. Da en af hyrderne siden hen forsøger at sælge Karins kjole til Märeta, begynder de at forstå, hvad der er hændt deres datter.

I begyndelsen af 1900-tallet regeres Shanghai af japanerne, som håner og ydmyger kineserne, og byen er en smeltedigel af racisme og had. Da Chen vender tilbage til Shanghai til sin elskede Kung Fu læremesters begravelse, opdager han, at der er tale om et giftmord. Han drager ud for at tage blodig hævn, og ve den der står i vejen for Chen, for han ledsages af sine to uovervindelige venner - sine næver af stål.

Sylvia og Jennie Fae Likens er begge døtre af arbejdere, som rejser rundt med et tivoli. I Indiana har alenemoderen Gertrude Baniszewski, mod beskeden betaling, indvilliget i at passe pigerne og have dem midlertidigt boende, mens tivoliet rejser videre. Gertrude har i forvejen syv børn og en økonomi der er på randen af sammenbrud. De to ekstra logerende viser sig at blive for meget for hendes ustabile psyke. Hvad der sker i løbet af de næste tre måneder er på samme tid medrivende og rædselsfuldt. Et barn dør, og resten er mærkede for livet!

Aoyamas kone er død for flere år siden. Hans søn presser ham til at finde en ny kone, før han bliver for gammel. Også hans ven Yoshikawa synes, det er på tide, han kommer videre, og tilbyder sin hjælp. Under påskud af at holde en audition interviewer Yoshikawa og Aoyama en række kvinder for at finde den perfekte kone. Aoyama falder hurtigt for een bestemt pige, og efter et par korte møder er han overbevist om, at hun er hans drømmekvinde. Men er hun så perfekt, som hun giver sig ud for at være? Hvilken mørk hemmelighed gemmer hun på? Selv med din vildeste fantasi vil du have svært ved at forestille dig, hvor langt Audition vil gå. Filmen starter som en sød kærlighedshistorie, men snart begynder uhyggen at melde sig. Efterhånden sniger den sig over i thriller og senere i gys, for derefter at blive rigtig perverteret og bizar. Dette er IKKE en date film. Det er IKKE en film for sarte sjæle. Og det er IKKE en film, man skal se, hvis man synes, at kærlighed overvinder alt.

Fortælling der udspiller sig i et sydamerikansk fængsel, hvor to mænd deler celle. Den ene er medlem af en revolutionær undergrundsbevægelse. Den anden er bøsse og lever i en fantasiverden af kærlighedsmelodramaer. Efterhånden opdager de to at deres grundholdning til tilværelsen ikke er så forskellig som man først skulle tro.

Handlingen følger FBI-manden Will Grahams jagt på seriemorderen “The Tooth Fairy”, der specialiserer sig i at bryde ind hos børnefamilier og udrydde far, mor, børn og kanariefugl. Graham har egentlig trukket sig tilbage efter den traumatiserende oplevelse, det var at fange Dr. Lecter. Han er kort og godt blevet bange for sig selv efter at have været “inde i hjernen” på den geniale psykopat, men må nu modvilligt opsøge denne i håb om at opspore “The Tooth Fairy”...

Kaptajn John Boyd er blevet udråbt som kujon, da han gemte sig under et angreb i den mexicansk-amerikanske krig. Han er derfor nu blevet forvist, sammen med en gruppe soldater, til det øde Fort Spencer i Sierra Nevada-bjergene. Her støder de på den fremmede mand, Colqhoun, som viser sig at have en helt særlig appetit, for kannibalisme.

En superpsykopatisk seriemorder begynder i påskedagene at indsamle kropsdele, så han kan have en komplet krop til Jesu genopstandelse påske søndag. Det må der selvfølgelig sættes en stopper for, og der forsøger en dedikeret betjent så at gøre.

Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.

Martijn, en ung hollandsk pianist, rejser til Marokko for at starte et fødevareprojekt for underernærede børn men bliver kort efter sin ankomst bortført af terrorister. Under voldsomme dødstrusler indgår Martijn i et psykologisk nervespil med terrorlederen Ahmat og forsøger at gennemskue sin bortføres sande motiver for at undgå en makaber skæbne. Hvert et fejltrin koster den unge pianist en finger og Martijn må snart afgøre, hvor langt han vil gå for at redde sit liv... og sin sande identitet. Denne historie tager udgangspunkt i virkelighedens kamp mod terror og i de bortførelser af civile, der er blevet hverdag i det krigshærgede Mellemøsten. En overraskende psykologisk actionthriller som udover at fører os ind under terrortæppet i Marokko stiller spørgsmål som: Hvem er i virkeligheden terroristerne? Hvad er motiverne? Hvordan bekæmper man terror? Hvor langt kan man gå i kampen?

Den geniale videnskabsmand Seth Brundle bliver ved et uheld delvist sammensmeltet med en flue og dør. Han når dog inden at gøre sin kæreste gravid, og hun føder drengen Martin med fluegener. Drengen vokser op i et laboratorium, hvor onde forskere har djævelske planer. Selvom Martin kun er fem år, ser han voksen ud og har en række superkræfter. Da han møder den dejlige Beth og safterne stiger, begynder forvandlingen for alvor.

I fremtiden er Jorden ikke længere beboelig. Under en skoleudflugt støder en klasse og et par marinesoldater på resterne af Camp Crystal Lake, hvor de finder to nedfrosne kroppe. Den ene er en smuk ung kvinde, og den anden en mand, som virker bekendt og bærer en ishockeymaske og holder en machete i sin højre hånd.Gruppen beslutter at tage kroppene med tilbage og tø dem op og undersøge dem. Men hvad var deres første fejltagelse? At de tog kroppene med tilbage, eller at de tøede dem op, så den hæmningsløse Jason Voorhees igen kan gå amok og myrde alle på sin vej?Og hvad nu hvis Jason fik en tur i en opgraderingsmaskine og blev mere avanceret i form af et nyt panser, en anden version af sin maske og nye våben, så han blev endnu mere farlig end nogensinde før?