Den fascinerende fortælling om de eneste tre mænd som det nogensinde lykkedes at flygte fra det berygtede lukkede fængsel på Alcatraz.

Lægen Alex Beck er så småt ved at komme sig efter hans kone blev myrdet af en seriemorder otte år tidligere. Men en dag bliver han pludselig beskyldt for at have myrdet to personer, og samtidig modtager han en mail -tilsyneladende fra sin afdøde kone. I mailen advarer hun ham mod et komplot. Og det er bare begyndelsen for den allerede hårdt prøvede læge.

Wendy fortæller sin to yngre søskende historier om den den mystiske figur Peter Pan, en dreng der aldrig blev voksen. En dag kommer Peter Pan flyvende ind i børnenes værelse og tager dem med til Never-Neverland. Her møder de tre børn den onde kaptajn Klo, der tager dem til fange, så de må reddes af Peter Pan.

Under napoleonskrigene bliver det britiske skib Surprise pludselig angrebet af det franske kaperskib Acheron. Surprise bliver alvorligt skadet, og en stor del af mandskabet såres. Alligevel er kaptajn Jack Aubrey fast besluttet på at tage kampen op med Acheron. Han sætter efter det franske skib på en yderst risikabel mission.

Det viser sig, at Superman ikke er den eneste overlevende fra Krypton. Tre kriminelle, dømt til eksil, undslipper og ankommer til jorden. Med alt andet end gode hensigter og superkræfter som Supermans begynder de at overtage verdensherredømmet. Heldigvis har vi Superman på vores side, og han er ikke bleg for at tage kampen op.

En dystopisk , relativt nærliggende fremtid. Befolkningsudvikling og ressourceudnyttelse holdes under kontrol ved at genfødes påny når man fylder 30 år. Menneskerne bor i et højteknologisk miljø under jorden. Politimænd har til opgave at forhindre folk i at flygte fra det kontrollerede samfund.

Året er 1948 og Los Angeles præges af et voldsomt opsving. Men Easy Rawlins, en sort krigsveteran fra 2. verdenskrig har kendt bedre tider. Han er lige blevet fyret, og på grund af sin stramme økonomi, er han ikke sen til at sige ja, da han på en bar bliver tilbudt hvervet at opspore den mystiske hvide kvinde, Daphne Monet. Daphne skjuler sig efter sigende i de sorte kvarterer i Los Angeles, problemet er, at hun har en svaghed for sorte mænd. Det er Daphnes forlovede, Todd Carter, som eftersøger hende. Todd Carter er spidskandidat til borgmesterposten i Los Angeles.

Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.

En samling drenge styrter ned i havet med deres fly og svømmer i land på en øde ø. Ungerne reagerer meget forskelligt på situationen: en gruppe forsøger at opføre sig civiliseret og finde en vej hjem, mens en anden gruppe malerne ansigterne og nyder det vilde liv. Situation bliver stadig mere spændt, og en krig mellem de to fraktioner på øen truer.

Efter tyve år med korstog i det hellige land vender en aldrende Robin Hood tilbage til sin engelske fødeegn. Knapt har han genset sin ungdoms kæreste Marian, før han bliver draget ind i en gammel konflikt med Sheriffen af Nottingham. De to beslutter at afgøre sagen mand mod mand, men kan ikke forhindre at en mindre krig bryder ud.

Den småkorrupte politimand Rick får til opgave at passe på USA's forsvarsminister til et boksestævne. Da ministeren bliver skudt er der pludselig 14.000 mistænkte, og så er fanden løs i Laksegade.

Med lige dele trusler og løfter forener den grumme gangster Big Boy Caprice byens underverden. Kriminalbetjent Dick Tracy synes bestemt ikke om den nye udvikling inden for organiseret kriminalitet, og han sætter sig for at putte Caprice bag tremmer for enhver pris. Ikke overraskende gør Caprice en del modstand.

Efterretninger tyder på at USSR har udviklet en superjet, der er hurtigere end alle andre fly, usynlig på radar og delvist styret ved hjælp af tanken. Som modtræk beslutter NATO at sende piloten Mitchell Gant til Sovjet for at finde og stjæle flyet. Missionen har ringe chancer for succes, men Mitchell har en særegen evne til at få det bedste ud af situationen

I en nær fremtid er DNA-kloning en almindelig del af hverdagen. Man kloner fødevarer og kæledyr i et væk, men loven forbyder koloning af mennesker. Efter en ulykke med sin helikopter og efterfølgende hospitalsophold finder Adam Gibson imidlertid ud af, at han er blevet klonet og erstattet. Han får nu travlt med at finde forbryderen bag kloningen og kæmpe for at få sit gamle liv tilbage fra sin dobbeltgænger.

I det victorianske England hersker der stor frygt for, at den djævelske 'Fantomet' er ved at starte en verdenskrig. For at imødegå truslen samler Dronning Victoria en flok særdeles ekstraordinære herrer under ledelse af Allan Quartermain. Til disse hører Kaptajn Nemo, Dr. Jekyll/Mr. Hyde, agenten Sawyer, vampyren Harker, den usynlige Skinner og den uovervindelige Dorian Gray.

Historien følger kvinden Marie, der leder efter sine biologiske forældre. En dag får hun at vide, at hun har arvet et hus midt i en gammel skov et sted i Rusland. Det er det hus, hun blev født i. Da hun ankommer til Rusland for at se på huset, møder hun en mand, der påstår, at han er hendes bror. Sammen giver de sig til at undersøge huset, men det skal vise sig at indeholde dystre hemmeligheder, de slet ikke var forberedt på. De bliver tvunget til at gennemleve nogle grusomme begivenheder, der udspillede sig, lige efter de blev født.