Den unge fårefarmer, Johnny, er følelsesmæssigt ude af balance. Hans far er delvist lammet efter et hjerteanfald og sammen med sin bedstemor, er de ene om at drive farmen. Da læmmeperioden nærmer sig, er de nødt til at hyre hjælp udefra og ansætter den unge rumæner Gheorge. Gheorges ankomst er starten på et intenst forhold mellem de to unge mænd, og det får Johnny til at betragte sig selv i et ganske anderledes lys.

Iran, 1986. Sahebjams bil bryder sammen i en lille øde landsby, og han falder i snak med Zahra, som fortæller en grusom historie. Centrum i historien er Zahras niece Soray. Hun blev mod sin vilje gift med en modbydelig tyran, og det fik tragiske konsekvenser.

Efter en barsk og kærlighedsløs barndom bliver den unge Jane Eyre guvernante for pigen Adèle på godset Thornfield Hall. Hun tiltrækkes af godsets gådefulde, bryske ejer, mr. Rochester, men Rochester er en mand med en frygtelig hemmelighed.

Filmen fortæller om de kvinder, som holder skansen, mens mændene drager i krig. Året er 1915. Frankrig og Tyskland strides på slagmarken. Franske byer og landsbyer tømmes for unge, arbejdsdygtige mænd. Ikke alle vender hjem igen – og de, som gør, er gerne i dårlig forfatning. Dette har selvfølgelig store konsekvenser for livet på landet, hvor kvinder, børn og gamle mænd må holde sammen på både privat- og arbejdsliv. Også de moralske koder ændrer sig. Filmens matriark forsøger at holde på formerne, mens de yngre kvinder, inklusive hendes egen datter, smager på den frihed og løssluppenhed, som mandefaldet også bereder vejen for.