Vagabonden kæmper imod teknologien, arbejdsløshed, fængsel, indbrudstyve, krævende kunder og chefer.Chaplins sidste stumfilm er bemærkelsværdig højtråbende, og er den eneste gang man hører vagabondens stemme.
En mor efterlader sit nyfødte barn i en limousine. På en seddel bønfalder hun ejeren om at tage sig af drengen. Men bilen bliver stjålet at tyve, der smider barnet i skraldespanden. Heldigvis finder en vagabond den lille dreng, som han tager til sig. Fem år senere er moderen på den grønne gren som operasangerinde, og hun sætter sig for at finde sin søn.
Metropolis tegner en fremtid, hvor skellene mellem de forskellige klasser i samfundet er trukket skarpt op. Tænkerne bor højt oppe i højhusene, der udgør den flotte by. Arbejderne bor i katakomber under byen og må hver dag knokle i en stor fabrik under umenneskelige kår. Freder Fredersen er søn af en af Metropolis' ledere og ser en dag en smuk arbejderpige, Maria, som vinder hans hjerte. Han følger efter hende og ser, hvor forfærdeligt arbejderne har det. Freder prøver at overtaler sin far til at forbedre arbejdernes vilkår, og Maria fortæller arbejderne, at der en dag vil komme en mand, som både bruger sine hænder og sin hjerne, og han vil være hjertet. En gal professor laver en robot med Marias udseende, og der begynder at opstå revner i Metropolis' fine facade.
En forførende bykvinde overtaler en simpel mand fra landet til at slå sin kone ihjel. Men i sidste øjeblik fortryder han og tager i stedet konen med en tur i byen. Filminstruktøren F.W. Murnau fik helt frie hænder til at lave, lige hvad han ville. Resultatet blev "Sunrise", som ved den allerførste Oscar-uddeling fik en aldrig siden givet statuette for "unique and artistique picture".
En tegnefilm om den lille dreng Champion, der bor hos sin bedstemor Madame Souza. Han keder sig frygteligt, indtil Madame Souza opdager, at han er allermest lykkelig, når han sidder på en cykel. Så får Champion lov at bruge al sin tid på cykling og træner rigtig hårdt. Til sidst er han parat til at deltage i det verdensberømte Tour de France-cykelløb.
Denne storfilm om den amerikanske borgerkrig raffinerede og revolutionerede filmkunsten: Her krydsklippes mellem op til fire handlingstråde, arbejdes med crescendo-klipning og dramatisk klimaks. D.W. Griffith fik for filmen prædikatet ’Hollywood-filmens fader’ – for en heroisk besyngelse af Ku Klux Klan, komplet med en vakkelvorn teori om kostumernes udspring!