Julehøjtiden er under opsejling, da en dannet gentleman med strålende øjne, en stor mave og et snehvidt skæg bliver ansat som stormagasinet Macys julemand. Han hævder, at hans navn er Kris Kringle, og inden længe får han fyldt alle med juleglæde - undtagen sin overordnede, Doris Walker, der opdra-ger sin datter, Susan, til ikke at tro på Julemanden. Men da Kris bliver erklæret sindssyg og skal i retten, bliver alle - unge som gamle - mødt med det klassiske spørgsmål: Tror du på Julemanden?

Grinchen er en ondsindet, grøn, behåret skabning som bor i en kold hule oppe på toppen af bjerget Crumpit. Grinchens hjerte er to størrelser for lille, og de to ting han hader mest i verden, er jul og beboerne i Hvemstrup ved foden af hans bjerg. Et år beslutter han sig for at sætte en stopper for julen en gang for alle og stjæler alle gaverne og julepynten mens byen sover juleaften. Men beboerne i Hvemstrup fejrer alligevel jul, og ved hjælp fra den lille pige Cindy Lou forstår Grinchen endelig at julens sande ånd stikker dybere end glitterstads og legetøj.

Den populære komiker og Golden Globe® vinder* Tim Allen, er brillant idenne magiske filmsucces fra Disney. Da den rigtige julemand falder ned fra Scott Calvins tag, overtaler Scotts søn Charlie, ham til at overtage jobbet som julemand. Med otte rensdyr på vej mod Nordpolen, bliver det starten på et helt utroligt eventyr. Snart finder de ud af, at den, der har julemandens dragt på, også har alle hans pligter. Og i løbet af året begynder også både maven og skægget at vokse, hvilket er svært at vænne sig til for Scott. Og spørgsmålet er,hvordan reagerer familien, vennerne og kollegaerne og vil de tro han harmistet forstanden? Nordpolens allerbedst bevarede hemmelighed afsløres i denne varme Disney komedie, som kan nydes hele året rundt! *Bedste mandlige skuespiller (“Ti Tommelfingre”)

Det nygifte par Cynthia og Steve skal holde deres første jul sammen og har inviteret deres familier til at fejre højtiden hjemme hos sig. Desværre bliver Steve fyret fra arbejde lige før jul, og Cynthia bliver gravid – fire år før det var planlagt. Begge vælger at holde nyhederne hemmelige for hinanden og familien, så de ikke spolerer julen. Men hemmeligheder har det med at komme frem i lyset.

Da familien tager afsted til bedstemor for at fejre jul, efterlader de deres ustyrlige hund Bone derhjemme. Imens de er væk, tager indbrudstyve på plyndringstogt i kvarteret, men de har ikke taget højde for Bone, der beredvilligt sætter sig for at beskytte familiens ejendele og tager kampen op mod de ubudne gæster.