Da hendes far arresteres af Taliban, forklæder den 11-årige afghanske pige Parvana sig som dreng for at kunne forsørge sin familie i farens fravær. Det er den eneste måde, da det forventes at kvinderne bliver i hjemmet, afhængige af familiens mænd. Når hun ikke er på markedet, trøster Parvana sin lillebror med fortællingen om den onde Elefantkonge og den ene dreng, der trodsede tyrannen. Nora Twomeys instruktørdebut er produceret af det irske studie Cartoon Saloon, der også har stået bag 'Brendan og hemmelighedernes bog' og 'Sangen fra havet'. Filmen er et hudløst realistisk indblik i et mandschauvinistisk samfund og historiefortællings forløsende kraft.
Den 6. januar 1482 vågner pariserne ved at kirkeklokkerne ringer lystigt. Denne dag skal gaderne fyldes med lystspil for at fejre kongens dag, men dette års fejring bliver ikke som de tidligere. Venskabet mellem den vanskabte Quasimodo og den skønne sigøjner Esmeralda får hele byen til at koge, og pludselig har den farvestrålende fest forvandlet sig til et buldrende oprør, da festdeltagerne beslutter at storme Notre Dame og fange Quasimodo. Men klokkeren vil forsvare sin katedral, sin kærlighed og sig selv for enhver pris.
Med Anne Hathaway og Jessica Chastain. Efter en tragisk ulykke bliver to kvinders mangeårige venskab revet fra hinanden af paranoia. Midt i smerte, skyld og hemmeligheder afslører en psykologisk kamp den mørkere side af den moderlige instinkt.
Jesse Stone bliver fyret fra LAPD og bliver derefter ansat af byrådet som politichef i den lille by, Paradise. Bestyrelsen håber, at hans brogede fortid vil afholde ham fra at grave alt for dybt i byens hemmeligheder. Men da han på sin første tømmermændsplagede dag på jobbet skal undersøge en sag om husspektakler, kommer han på sporet af et effektivt system til hvidvaskning af penge, som ledes af en lokal bankbestyrer.
Sidney Lumets koldkrigsklassiker er blevet genindspillet med en hel stjerneparade i rollerne. Richard Dreyfuss fører an som præsidenten, der kommer i den penible situation, at en af hans bombeeskadriller ved en fejl bliver sendt af sted mod Moskva med to 20-megatons atombomber i lasten. Brian Dennehy er generalen i den varme stol i kontrolrummet, der skal holde hovedet koldt under tilstedeværelsen af en senator og styresystemets computerbygger. I det såkaldte War Room kæmper Harvey Keitel for en fredelig løsning, mens Hank Azaria taler for et fuldt frontalangreb. Bombeflyets pilot, der holder Jordens fremtid i sine hænder, spilles af George Clooney, som også har co-produceret denne tv-indspilning, der er noget ud over det sædvanlige.
Når Wade Whitehouse (Nick Nolte) ikke lige er på arbejde som sherif i en lille landsby i New Hampshire, bruger han tiden på at tænke på sin forfærdelige barndom, mens han bæller sprut og ryger pot. Ikke så underligt at han hverken er i kridthuset hos sin ex-kone Lillian (Mary Beth Hurt) eller sin datter Jill (Brigid Tierney). Men da en forretningsmand bliver dræbt under en jagt med Wades ven Jack (Jim True-Frost), vågner Wade pludselig op til dåd.
En forfatter af rejsehåndbøger (William Hurt), som ikke selv bryder sig om at rejse, bliver både frustreret og deprimeret, da hans søn bliver dræbt, og hans kone forlader ham. Men så møder han en kvindelig hundetræner (Geena Davis i en Oscarvindende rolle), og hans syn på livet tager en ny drejning. Denne særdeles velspillede film er instrueret af Lawrence Kasdan og var med i Oscar-opløbet om prisen som årets bedste film i 1988.
To rivaliserende bjærgningshold løber om kap gennem en kuldsejlet luksusliner for at finde en hemmelig formue om bord på skibet, før det styrter i sin våde grav. Men lineren Poseidon skjuler én sidste hemmelighed.