Alle, der kæmpede under 2. Verdenskrig, har fået en mere eller mindre traumatisk oplevelse for livet. I "Den tynde røde linje" følger man både menige og officerers indbyrdes forhold, men også deres måder at komme igennem krigen på. En til tider på religiøs og filosofisk oplevelse.

Kravet fra den amerikanske offentlighed var ubønhørligt, da russerne allerede havde haft Jurij Gagarin oppe i rummet. USA havde en raket, der aldrig var blevet afprøvet. Man manglede bare folkene, der kunne manøvrere det primitive rumskib. USA havde behov for en pilot af den rette støbning - med andre ord en helt.

Det er ikke så let at være den mest populære og tjekkede pige på Beverly Hills High. Især ikke når man er misundt af intrigante babes, ihærdige taberagtige fyre og lærere der gakker fuldstændig ud når opgaverne bliver afleveret for sent! Alligevel lykkes det for 15-årige Cher at holde styr på tingene - hun finder endog tid til uselviske projekter, såsom at finde en partner til sin retoriklærer og forvandle en totalt håbløs og utjekket ven til en absolut babe. Men Chers perfekte verden begynder at gå i krise da hun møder to ultralækre fyre: den nye tjekkede fyr i klassen og Chers kedelige, men nuttede eks-papbror. Cher må lære, at når det drejer sig om kærlighed, så er hun altså absolut Clueless. Alicia Silverstone er absolut perfekt i rollen som Cher i denne hippe, forfriskende og kanonsjove komedie der vrimler med nye smarte udtryksmåder.

Under napoleonskrigene bliver det britiske skib Surprise pludselig angrebet af det franske kaperskib Acheron. Surprise bliver alvorligt skadet, og en stor del af mandskabet såres. Alligevel er kaptajn Jack Aubrey fast besluttet på at tage kampen op med Acheron. Han sætter efter det franske skib på en yderst risikabel mission.

Penelope Keeling (Vanessa Redgrave) reflekterer over sit liv og sine tre meget forskellige børn, efter hun er blevet ramt af et mindre slagtilfælde. Mens hun restituerer hos sin datter Olivia (Victoria Smurfit) på Ibiza, opdager hun, at datterens elsker har de samme problemer med forhold, som hun selv oplevede under anden verdenskrig. Da Penelope finder ud af, at et af hendes fars malerier er temmelig mange penge værd og bliver bedt om at sælge det, må den ældre dame beslutte, hvilken fremtid hun ønsker at give sin familie.

Den generte Mia Thermopolis savner det meste; selvtillid, udstråling og en kæreste – så meget at det lyser ud af hende. Indtil den dag da hendes hidtil ukendte farmor Clarisse Renaldi dukker op med en chokerende nyhed. Clarisse er dronning – og Mia er en vaskeægte prinsesse, der kan arve tronen til det stenrige fyrstendømme Genovia. I løbet af en nat forandres alt, og fra altid at have stået i skyggen havner Mia nu midt i rampelyset. Men selvtilliden er stadig i bund. Ligesom stilen, finesserne og alt det andet som en rigtig prinsesse skal have. Hvilket får én til at spørge: Kan hun klare at være prinsesse – og vil hun virkelig være det?

Jack Ryan, der har trukket sig fra sit job som analytiker i CIA, er rejst til London for at feriere lidt sammen med sin hustru Cathy og deres datter. Familieidyllen bliver imidlertid pludselig afbrudt, da Ryan uden for Buckingham Palace må forpurre et irsk terrorangreb imod et vigtigt medlem af den engelske kongefamilie. Ryan bliver dagens helt, men hans impulsive handling får konsekvenser, som han ikke havde drømt om, da den fanatiske terrorist Sean Miller snart retter et angreb imod Jack Ryans egen familie.

48 timer i livet for en udbrændt paramedicin. En gang kaldet Father Frank for hans bestræbelser på at redde liv, ser Frank spøgelser for dem, som han ikke kunne redde omkring hver tur. Han har prøvet alt, hvad han kan for at få fyret, ringe syg, forsinket at tage opkald, hvor han muligvis skulle komme over for et endnu offer, han ikke kunne hjælpe, men alligevel ikke kan forlade jobbet på egen hånd.

Studerende Helen Lyle hører det grusomme lokale sagn om Candyman - en seriemorder, som kommer frem, når man siger hans navn fem gange til et spejl. Hendes undersøgelser om Candyman-sagnet fører hende til hans sagnomspundne hjemsteder. Hun ignorerer den lokale befolknings advarsler, og det bliver snart begyndelsen på en række grusomme mord.

Den skrupelløse mestertyv og forklædningskunstner Simon Templar får af en russisk mafiaboss til opgave at stjæle en formel for en ny billig energiform. Formlen er udviklet af den amerikanske forsker Dr. Emma Russell. Imidlertid forelsker han sig i hende og må nu redde både hende og formlen

Den unge pige Vivian bor i Bukarest sammen med fjerne slægtninge og arbejder i en chokolade butik. Da tegneserietegneren Aidan - der er i Europa for at få inspiration til en ny historie - møder Vivian, bliver han øjeblikkeligt smaskforelsket i hende, men hun afviser ham blankt. Det er der en god grund til. Vivian er nemlig varulv. Da hun var mindre, blev hele hendes familie dræbt af mennesker, og der er ikke mange tilbage af hendes klan. Snart skal klanens leder Gabriel finde en ny partner, og alt tyder på, at det bliver Vivian. Hun har med andre ord slet ikke tid til at blive forelsket. Alligevel falder hun stille og roligt for Aidan, men dermed bringer hun både sig selv og ham i fare.