11 nævninge er overbeviste om, at sagsøgte er skyldig i mord. Den tolvte er ikke i tvivl om, at han er uskyldig. Hvordan kan denne ene mand styre de andre mod samme konklusion? Der er tale om en sag med tilsyneladende overvældende beviser mod en teenager, som er anklaget for at have dræbt sin far i "en af de bedste film nogensinde"

Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Den unge komponist Mozart elsker at provokere sine omgivelser. Ingen kan tåle ham - men alle falder for hans musik. Også den veletablerede komponist Salieri, der er ude af sig selv af skinsyge over Mozart's succes. Der var Oscars i lange baner til Milos Forman's usædvanlige portræt af et geni.

Den alkoholiserede professor George skændes uophørligt med sin kone Martha på den mest modbydelige måde. Det forhindrer dem ikke i at invitere Georges kollega Nick og dennes kone Honey over på besøg. Det bliver en forfærdelig aften, som ingen af de fire glemmer lige med det første.

Det er en historie om en sydstatsfamilie. Sygdom, alkohol og jalousi har ødelagt familien, kærlighed og had ligger ikke langt fra hinanden. På en varm og trykkende sommeraften kommer fortvivlelsen op til overfladen, og der opstår en dramatisk konflikt.

Den store poet og fægter Cyrano De Bergerac. Han udfordrer gerne sine omgivelser med både sit skarpe sværd og vise ord, men han vover ikke at afsløre sin store kærlighed til Roxanne. Han tro ikke på, at hun kan elske ham på grund af hans meget fremtrædende næse. Han ved dog, at Roxanne elsker poesi og gennem den smukke, men udannede Christian lader Cyrano sine lyriske kærlighedserklæringer fremføres for hende, men Roxanne opfatter ordene som Christians egne og hun forelsker sig i ham i stedet.

William Parrish er en ekstremt rig og magtfuld mand, der står i spidsen for et verdensomspændende multimedieimperium. På trods af tabet af sin højt elskede kone er William tilfreds med sit liv, og han har et meget tæt forhold til sine to døtre, Allison og Susan. En aften begynder William at vise symptomer på et alvorligt hjerteanfald og får besøg af en mystisk fremmed, Joe Black. Joe er i virkeligheden en dødsengel, der har taget skikkelse som en mand for at besøge William.

Den pensionerede professor Norman Thayer og hans kone Ethel tilbringer som altid sommeren i deres hus ved søen. De har ikke set deres datter Chelsea i årevis, da hun dukker op med sin forlovede og dennes søn. Norman må forlige sig med alderdommen og sin egen datter, mens hans samtaler med Ethel sprudler af begavet vid og en humor, som gemmer sine egne sorgfulde dybder.

Kong George III har regeret England i næsten 30 år, da noget tyder på, at han er ved at blive gal og en politisk magtkamp starter. Kongens søn, Prinsen af Wales, prøver på at få erklæret faren utilregnelig for selv at få magten i landet. Han nægter sin mor, Dronning Charlotte, adgang til faren, der holdes i isolation overladt til uduelige læger med latterligt gammeldags behandlingsmetoder. Prinsen forbereder sin kroning, men dronningens hofdame, Lady Pembroke, tager affære og skaffer kongen en ny læge, Dr. Willis. Kong Georges tilstand bedres, og snart er han i stand til at genoptage regeringen af landet. Eller er han?

Tanterne har arrangeret ægteskab for den unge Annemarie og skal nu fortælle hende nyheden, Hun bliver meget ulykkelig over at skulle giftes med en meget ældre mand, og samme nat stikker hun ud i skoven med Walter. Men næste morgen er hun klar da Herr Sleman dukker op for at fri.