Skolepigen Emily Elizabeth støder en dag på en magisk dyreredder, som giver hende en lille rød hundehvalp som gave. Næste dag vågner hun op til, at lille Clifford har vokset sig kæmpe stor, og fylder hele lejligheden. Imens hendes mor er på forretningsrejse, tager Emily og hendes impulsive onkel Casey ud på et eventyr sammen med den store hund. Og de fanger hurtigt hele byens opmærksomhed, for hvem kan misse den store røde kæmpe, der laver ballade.
De to erfarne karriereofficerer, uden så meget gang i karrieren, Buddusky (Nicholson) og Mulhall (Otis Young), får til opgave at føre en ung sømand, Meadows (Randy Quaid), fra flådebasen i Virginia til et fængsel i New Hampshire, hvor han skal tilbringe otte år for en mindre forseelse. Buddusky og Mulhall begynder at synes helt godt om Meadows og beslutter sig for at give ham nogle uforglemmelige oplevelser på deres rejse mod nord. Deres udskejelser begynder i Washington, hvor de lige nøjagtig undgår et enormt barslagsmål, hvorefter de drikker deres hjerner ud på hotellet. I New York kommer de i klammeri med nogle soldater, og i Boston tager Buddusky Meadows med på et bordel, så han kan blive en rigtig mand. Til sidst skal Buddusky og Mulhall, meget mod deres vilje, aflevere Meadows, og da indser de, at de er ligeså meget fanger i deres verden, som Meadows er i sin.
Gymnasieeleven Bianca får et chok, da hun opdager, at de andre på skolen ser hende som en 'DUFF' (desinated, ugly, fat, friend) - betegnelsen for det mindst populære og attraktive medlem af en vennekreds. Det vil hun ikke have siddende på sig. Med barndomsvennen Wesleys hjælp foretager hun en total makeover, men til sidst må hun sande, at den egentlige revolution bør bestå i at få folk til at holde op med at sætte andre i bås.
En forfatter af rejsehåndbøger (William Hurt), som ikke selv bryder sig om at rejse, bliver både frustreret og deprimeret, da hans søn bliver dræbt, og hans kone forlader ham. Men så møder han en kvindelig hundetræner (Geena Davis i en Oscarvindende rolle), og hans syn på livet tager en ny drejning. Denne særdeles velspillede film er instrueret af Lawrence Kasdan og var med i Oscar-opløbet om prisen som årets bedste film i 1988.
Jimmy og Otto går i 4. klasse sammen og lever for at tage opfindsomt gas på lærerne. En dag hypnotiserer de skoleinspektøren til at tro, at han er den tumpede tegneseriehelt Kaptajn Underhyler - en identitet, som de to drenge kan slå til og fra ved at knipse med fingrene. Da skolens nye, mistænkelige professor åbenbarer sig som en rablende gal superskurk, må Kaptajn Underhyler vise sit sande værd.
Marshall Seymour (Judge Reinhold) er en travl forretningsmand, der har et forlist ægteskab bag sig, og som forsømmer sin 11-årige søn Charlie (Fred Savage). På en forretningsrejse i Østen får han uden sit vidende et magisk kranium med sig hjem. Da Charlie er på besøg, sker det usandsynlige: Far og søn bytter krop! Marshall er ikke ligefrem begejstret for at ligne et barn. Charlie kan derimod godt se fordelen af at have en voksen krop, men det bliver ikke ved med at være lige sjovt. Snart tårner problemerne sig op, ikke mindst da den professionelle smugler Tina gør sin entré, for hun vil gøre hvad som helst for at få fat i det eftertragtede kranium. Marshall og Charlie vil dog ikke af med trofæet, for måske kan det genoprette tingenes orden. Hvis de dog bare vidste hvordan!
I det sydlige Florida nyder Ted Brooks sin karriere som tandlæge, et erhverv han var født til, tror han… En solskinsmorgen får han et brev – hvori der står at han har arvet fra sin oprindelige mor som kommer fra Alaska, problemet er bare han vidste ikke han var adopteret! Ted må bare komme til Alaska, for at se hvor han oprindeligt kom fra og få svar på om det egentligt var meningen om han skulle være tandlæge eller eskimo.
Hurtigttalende Eddie Muntz er en supersælger. Han sælger våben – af den mindre slags, der kan starte et oprør, og den større slags, der kan starte en verdenskrig. Han vil ikke sælge til alle og enhver, kun til folk med kufferter fulde af penge.