James Stewart har hovedrollen og spiller sammen med Farley Granger og John Dall i denne stærktladede gyser, der er inspireret af virkelighedens Leopold-Loeb mordsag. Granger og Dall giver fængslende skildringer af to venner, der kvæler en klassekammerat ud fra en intellektuel hypotese - og derefter holder en fest for offerets familie og venner med liget proppet ned i en kuffert, som de bruger som anretterbord. Da morderne begynder at tale om muligheden for at udføre det "perfekte mord", bliver deres tidligere lærer (Stewart) mere og mere mistænksom. Før natten er omme, vil professoren opdage, hvor brutalt hans studerende har omdannet hans akademiske teorier til skrækindjagende realitet i denne film, hvor Hitchock har begivet sig ind i det makabre på en højst fascinerende måde.

Da to marineinfantarister bliver anklaget for mord på en kollega, bliver Daniel Kaffee udpeget som forsvarer. Vanen tro forsøger Kaffee at indgå et forlig, men under efterforskningen af mordet opdager han, at sagen stikker meget dybere end først antaget. Han beslutter at føre sagen hele vejen, også selvom det betyder, at han må lægge sig ud med nogle af hærens magtfulde mænd.

Fred Zinnemanns filmatisering af Robert Bolts historiske skuespil A Man for All Seasons er så vellykket, at den ud over de 6 Oscars, den vandt i 1966, scorede yderligere 14 internationale filmpriser samme år. Det er en moralsk fabel, der placerer den engelske Lord Chancellor, juristen og katolikken Sir Thomas Moore (Paul Scofield) i centrum, da han af samvittighedsmæssige grunde nægter at anerkende sin konge, Henry VIII's ønske om skilsmisse.

Udstyrsstykket ”Chicago” er en filmatisering af den legendariske Broadway-musical af samme navn. ”Chicago” handler om sex, mord, grådighed og… all that jazz. Varietésangerinden Roxie Hart er fængslet for mordet på sin elsker. Da hun hyrer den smarte – og også lidt for smarte – advokat Billy Flynn til at forsvare sig, bliver hun pludselig en feteret berømthed. Men Roxie Hart stjæler pladsen i mediernes søgelys fra en anden af fængslets indsatte, den smukke natklubsangerinde Velma Kelley, der ligeledes er fængslet for mord. Hun har dog ikke uden videre tænkt sig at opgive berømmelsens sødme.

Riget i midten regeres af den mest flamboyante kejserfamilie, verden har set. I dybeste hemmelighed har kejserinden kastet sig ud i en affære med sin stedsøn. Og da kejseren vender uventet hjem, finder han sin hustu i en tilstand af psykotisk besættelse. Intrigerne blomstrer i det sagnomspundne kejserpalads, og imens er tusindvis af guldklædte krigere på vej mod byen.