Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

Kravet fra den amerikanske offentlighed var ubønhørligt, da russerne allerede havde haft Jurij Gagarin oppe i rummet. USA havde en raket, der aldrig var blevet afprøvet. Man manglede bare folkene, der kunne manøvrere det primitive rumskib. USA havde behov for en pilot af den rette støbning - med andre ord en helt.

Efter en komet karriere over kongresleder, senator og vicepræsident tabte den utrolig ambitiøse Richard M. Nixon i 1960 valgkampen til Kennedy. 8 år senere, på trods af vedholdende rygter om indblanden i mordet på Kennedy og CIA's mislykkede kup mod Castro, bestiger Nixon magtens tinde som De Forenede Staters præsident. Problemerne i det amerikanske samfund udvikler sig, modstanden mod Vietnam krigen tager til, ungdomsoprøret og utilfredsheden breder sig. Nixon begynder hurtight at føle sig afmægtig over for det enorme apparat, han er sat til at styre. I et desperat forsøg på at fravriste bl.a CIA og FBI deres enorme magt over alting, opretter Nixon sit eget hemmelige efterretningsvæsen. Det bliver starten på den lavine, der samlet kom til at gå under betegnelsen Watergate…

Byen Huntington er i sorg, efter et flystyrt har udslettet hele fodboldholdet. Mange mennesker er på en eller anden måde berørt af ulykken, og det er med ambivalente følelser, at man modtager nyheden om, at universitetet vil samle et nyt hold. Det er den energiske træner Jack Lengyel (Matthew McConaughey), der har påtaget sig opgaven med at træne et nyt hold af uerfarne spillere op, og det skal vise sig at være lidt af en opgave.

I 1970 forbereder man sig til Miss World-konkurrencen i London med komikeren Bob Hope som vært. Men den nydannede protestgruppe Women's Liberation Movement mener, at skønhedskonkurrencen fornedrer kvinder. De forbereder sig på at bemægtige sig scenen under det live-transmitterede show. For kan man finde en bedre anledning til at protestere over, at kvinder behandles som objekter, der bare skal se pæne ud?