Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Chaney, en arbejdsløs enespænder, springer på et godstog mod New Orleans i håbet om at kunne tjene nogle penge med det eneste han har, sine knytnæver! Chaney kommer i kontakt med en småkriminel type ved navn Speed og overbeviser ham om, at han kan vinde masser af penge til dem begge to. Chaney vinder et par af de blodige, ulovlige kampe, der foregår uden noget sikkerhedsudstyr, men Speeds uforsigtighed med penge og gammel gæld til nogle forbrydere, tvinger Chaney tl at kæmpe en sidste kamp mod Street, der er mere monster end menneske.

Laurie Strode konfronteres en sidste gang med Michael Myers, den maskerede mand som har hjemsøgt hende, siden hun med nød og næppe undslap hans blodrus for 40 år siden.

Da Reinhardt Wulfgar, Europas mest frygtede terrorist, pludseligt og eksplosivt giver sig til kende i New York City, sættes de to barske undercover-betjente Deke DaSilva og Matthew Fox på den nærmest umulige opgave at finde ham og stoppe ham, før han slår til igen. I det brutale katten-efter-musen-spil, der følger, skyder terroristen Fox, tager FN-diplomater og deres familier som gidsler på en jernbane højt oppe over byen, og klarer at holde sig et skridt foran DaSilva - indtil deres sidste, dødbringende konfrontation.

Den lille by Cherry Falls er et fredeligt sted, lige indtil en psykotisk seriemorder begynder at finde sine ofre blandt byens unge. Først efter at en tredje teenager er fundet brutalt myrdet, begynder morderens dagsorden at dæmre: Alle de myrdede er jomfruer! Mens byens unge hurtigt finder ud af, at der kun er ét at foretage sig, hvis de skal undgå at komme på dødslisten, tager sheriffens datter Jody, der stadig er jomfru, sagen i egen hånd. I mere end én forstand. Brittany Murphy (Sidewalks of New York) ses som sheriffens datter, Jody, mens hendes far spilles af Michael Biehn (The Art of War). Desuden medvirker Jay Mohr (Pay It Forward) i denne film, der fra start til slut er propfyldt med både humor og horror.