Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.

Panserkrydseren Potemkin skildrer mytteriet i Sortehavsflåden i 1905 og den efterfølgende folkelige opstand mod zarstyret. Filmen var oprindeligt et bestillingsarbejde - et stykke sovjetisk propaganda, der skulle markere revolutionens spæde begyndelse og endelige sejr tyve år senere. Da matroserne på panserkrydseren Potemkin får leveret råddent, maddikebefængt kød til deres suppe, begynder oprøret mod de tyranniske officerer, og det lykkes matroserne at få kontrol over skibet. Matrosen Vakulinchuk, som har stået i spidsen for mytteriet, bliver skudt af en officer under oprøret, og skibets besætning tager hans lig med ind til havnebyen Odessa, hvor han bliver lagt lit de parade. Rygterne om mytteriet spredes hurtigt. Folk strømmer til for at vise sympati med oprørerne og samles på Odessatrappen.

Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.

Da det magtfulde russiske stjernekrigsvåben "GoldenEye" falder i hænderne på den tidligere britiske agent Alec Trevelyan, der nu er på fjendens hold, sætter den britiske regering deres bedste mand på opgaven - James Bond. Alec Trevelyan vil bruge våbenet til at skaffe sig selv masser af penge - og samtidig hævne sig på det England, som han hader. James Bond kommer hurtigt på sporet af Trevelyan, og under jagten på ham kommer han verden rundt, blandt andet til Rusland.