Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.
I filmen 'Praktikanten' lever Ben Whitaker et stille liv som pensioneret enkemand. Den 70-årige newyorker er hverken ensom eller trist, men alligevel mangler der noget i tilværelsen efter et langt arbejdsliv og et mangeårigt ægteskab. Bens gåpåmod er stadig intakt, og da et succesfuldt modefirma har brug for en seniorpraktikant, søger han stillingen. Få dage senere har han første arbejdsdag på et hypermoderne kontor, hvor gennemsnitsalderen er omkring de 30, og hvor filterkaffe er et interessant kuriosum fra fortiden. Ben lader sig ikke slå ud, og på kort tid vinder han respekt fra sine nærmeste kolleger. Det viser sig til gengæld at være en langt større opgave at imponere kvinden, der er selskabets direktør og skaber.
Martha beslutter sig for at flytte i bofællesskab for pensionister. Egentlig ønsker hun ikke at involvere sig med nogen overhovedet, men bare at leve tilbagetrukket og i sit eget selskab. Sådan kommer det dog ikke til at gå, for snart møder hun en række festlige kvinder, som deler hendes hemmelige drøm om at starte et cheerleading hold...For selv om man er 70+, har ingen sagt, at man ikke skal gå efter sine vildeste drømme!
I en søvnig Florida-forstad ligger et alderdomshjem, hvor de farverige beboere døjer med helbredet, mens de forsøger at få tiden til at gå i deres monotone tilværelse. Alt det forandres med et slag, da nogle af de gamle drenge sniger sig ind på naboejendommen. Den er godt nok lejet ud til nogle fremmede, men der er ingen i syne og den store pool frister til et forfriskende bad... Meget forfriskende endda, for på bunden af poolen befinder sig et antal store, fremmet udseende kokoner, der ikke er af denne verden. Virkningen på de aldrende herrer lige er umiddelbar, som utrolig. De er med ét svømmetag som 30 år yngre igen og deres mildest talt forandrede udseende og holdning undgår selvfølgelig ikke de andre beboeres opmærksomhed. Men der er også ved at ske noget fantastisk, som ingen nogensinde havde regnet med...
Den godhjertede Harbour har tilbragte hele sit liv på at tage sig af sin forældreløse og selvmorderiske yngre bror Wilbur. Brødrene er uadskillelige. Da de er i 30’erne arven de et bog- antikvariat fra deres far. En af butikkens kunder er Alice, der gør rent på et lokalt hospital og sælger patienternes efterladte bøger. Harbour bliver forelsket i Alice og snart bliver de personlige relationer mere end komplicerede.
I slutningen af Cocoon forlod en gruppe pensionister jorden for at rejse til et bedre sted, hvor der ikke findes alderdomstræthed eller smerte. Men som tiden går, bliver savnet ulideligt for dem, og de drager endnu en gang ud i universet med kursen hjem! Tilbage på jorden efter 5 års problemløs tilværelse, glædes de over gensynet med deres kære. Men tilbage på moder jord genoplever de pludselig også alderens begrænsninger og sorger. Så de må genfinde den humor og det ukuelige sammenhold, der engang var det eneste, der holdt dem i gang.
En ung mand vækker uro hos sin familie, da han bliver forelsket i en irsk skolelærer.