Den hjemmegående Laura Jesson og lægen Alec Harvey mødes tilfældigt på en jernbanestation, mens de begge venter på deres tog hjem. Begge er gift, men da de har lært hinanden at kende, opdager de, at begge er blevet forelskede. De splittes derefter mellem stærk skyldfølelse i dagene mellem møderne og den lykke, de føler ved de korte lejligheder, de har for at mødes.
I 1960'ernes USA skal teenagepigen Baby sammen med sin familie tilbringe sommeren på et mondænt hotel, og det bliver en ferie, hun aldrig vil glemme. I de ansattes barakker bag hotellet lyder dragende toner af tidens rockmusik, og Baby's kvindelighed vækkes, da hun sniger sig ind og overværer de unges sensuelle dans - og forelsker sig i den flotteste af alle danserne, Johnny Castle.
I et tivoli er FBI agenten Sean Archer og hans søn ude at køre i karrusel. Et skud affyres, og en kugle tiltænkt Sean Archer rammer i stedet hans søn. Sean tager jagten op, besat af tanken om at få ram på morderen, den iskolde psykopat og bombemand Castor Troy. Under jagten kommer Castor Troy til skade og falder i koma kun få minutter efter han har afsløret, at han har monteret og gemt en biologisk bombe stor nok til at tilintetgøre hele San Francisco. Uret tikker, men ingen ved hvor... Efter ordre fra regeringen gennemgår Sean et nyt avanceret kirurgisk indgreb, hvor han skifter udseende - til morderens ansigt.
Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.
Reese Witherspoon har hovedrollen i denne opløftende romantiske komedie. David (Mark Ruffalo) flytter ind i en ny lejlighed og glæder sig til at være herre i eget hus. Så dukker Elizabeth (Reese Witherspoon) op og påstår, at hun bor i lejligheden, men forsvinder ud i den blå luft lige for øjnene af David. Han er overbevist om, at hun er et genfærd. Hun er overbevist om, at hun er levende. Mens de forsøger at finde sandheden om Elizabeths fortid, udvikler deres forhold sig fra modvilje til romantik. Jon Heder (Napoleon Dynamite) er også på rollelisten.
Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.
Jordemoderen Claire kontaktes af sin afdøde fars tidligere elskerinde, Béatrice. De har ikke set i 30 år, men der er noget, Béatrice gerne vil fortælle Claire. Mødet mellem den fornuftige, tilknappede Claire og den livsglade, ekstravagante og frimodige Béatrice får dem begge til at se lidt anderledes på verden.
Zoe beslutter sig for, at nu har hun ventet længe nok på den rettet. Zoe er nemlig meget fokuseret på at få et barn, og hun lægger en plan, der indebærer at kaste sig alene ud i familieplanlægningen på en fertilitetsklinik. Skæbnen vil, at hun netop den samme dag møder Stan, der som den første i årevis udviser potentiale, hvilket afstedkommer en nærmest uendelig række af forviklinger og erkendelser af, at livet nu en gang ikke er for nybegyndere.
Efter en stum mands kæreste forsvinder, begiver han sig ned i et fremtidigt Berlins lurvede underverden, og der taler hans handlinger for sig selv.