Den 15-årige Jim Hawkins elsker udfordringer, men dem findes der ikke mange af på planeten Montressor hvor han bor - og da slet ikke på kroen hvor han arbejder sammen med sin mor. Men da han en dag får fat i et mystisk stjernekort, starter hans livs største eventyr. Kortet viser nemlig vejen til et sted, som skulle gemme på en utrolig skat af guld og juveler: Skatteplaneten! Jim tager af sted på solargaleonen R.L.S. Fortuna for at finde skatten. Om bord er også kokken John Silver, som hurtigt viser sig at blive en god ven. Men jo nærmere Skatteplaneten de kommer, desto mere tror Jim at John Silver skjuler noget...
Bender bliver sendt frem og tilbage i tiden af de onde nudistrumvæsener! Undervejs tvinges han - kun meget lidt mod sin vilje - til at stjæle alle verdens største historiske skatte. Vil det mon lykkes de heroiske folk fra Planet Express at redde verden fra dens undergang? Finder Leela den sande kærlighed, sin eneste ene? Vil den ældgamle og frygtindgydende hemmelighed, som gemmer sig på Fry’s baller, blive afsløret?
Vi har alle vore favoritscener fra Monty Python's Flying Circus - og du kan være helt sikker på at opleve dine her. Såsom "The Dead Parrot", Nudge, Nudge", "Upperclass Twit-of-the-Year Competition" eller "The World's Deadliest Joke" osv. Dette var Python-holdets første succes i biograferne. Sammenlagt har galningene håndplukket 28 uforglemmelige højdepunkter fra TV-succesen for siden at indspille dem på ny. Du har set dem alle før, men du kommer til at se dem igen og igen.
Bret Maverick har store talenter som kortsvindler, og skulle det gå galt er han også helt ferm med et gokkejern. Men efterhånden har Maverick spillet lidt for smart og snydt lidt for mange, så nu er yndige Annabelle og seje sherif Zane Cooper ude efter ham. Samtidig starter en rigtig stor pokertunering, som Maverick også gerne lige vil vinde.
I en fjern fremtid er Jorden under angreb af aliens, men professor Sam Tucker har påtaget sig at redde Jorden. Inden han drager afsted, giver han sønnen Cale en ring med en hemmelig kode. Missionen mislykkes, og Jorden går under. Cale og resten af de overlevende må derefter strejfe rundt i rummet som flygtninge. Nogle år senere møder Cale besætningen fra et andet rumskib, som kender til hans fars mission, og som kan aktivere koden på ringen. Det viser sig at være et kort til det legendariske rumskib Titan, som indeholder hemmeligheden til menneskehedens redning.
Lykkejægeren Riddick er eftersøgt i hele galaksen, så da han lander på planeten Helion ryger han lige på hovedet i spjældet. De underjordiske fængsel er ikke noget rart sted, så Riddick beslutter at flygte. Riddicks bestræbelser bringer ham lige ind i centrum af kampen mellem befolkningen og den grumme diktator Lord Marshal.
Brødrene Walter og Denny skal være alene hjemme. Så kan man godt komme til at kede sig, og det spil, som drengene finder i kælderen, ser ikke umiddelbart ud til at bringe dagen mere morskab. Men man kunne ikke tage mere fejl. Spillet heddder Zathura, og er en portal til en eventyrlig science fiction-verden. Familiens hus ryger simpelthen direkte ud rummet, og her er der ikke tid til at kede sig.
Ripley styrter ned på planeten Fiorina 161, en nu nedlagt straffeplanet, hvor kun en håndfuld fanger er blevet tilbage og arbejder i det enorme stålvalseværk. Til sin rædsel opdager hun at en alien er skyld i uheldet, og det frygtindgydende monster begynder at jage de rædselsslagne fanger. Ripley og Co. må kæmpe desperat for overlevelse, mens de venter på at hjælpen når frem.
Vi er i 90'erne, og selv familien Brady kan ha' en dårlig dag. Mike og Carol har kun én uge til at hoste op med $20.000 i restskat, ellers mister de huset til deres beregnende nabo. Som om det ikke er nok, så må Marcia møde op til et stævnemøde med opsvulmet næse, Cindy er blevet en rigtig sladretante, og Jan hører en psykotisk indre stemme, der skriger "Marcie, Marcia, Marcia". Dette er selvfølgelig familien Brady, så børnene melder sig til en talentkonkurrence med $20.000 i gevinst - ja, så skinner solen atter i det lille hjem.
Sgt. Ernest Bilko styrer garagen på en militærbase med alt andet end hård hånd. Han er en hurtigtalende kortspillende småsvindler som kan skaffe næsten hvad som helst, og snyde hvem som helst i processen, og sørger for at militærlivet er alt andet end hårdt for sine mænd. Men da en gammel rival dukker op, må Bilko til at blive kreativ...
Oscar®-vinder Hillary Swank (Boys Don’t Cry) fører an i en stjernespækket rollebesætning på denne hårrejsende rejse, der placerer dig midt i det mest spetakulære filmeventyr. Geofysiker Dr. Josh Keyes (Aaron Eckhart, ERin Brockovich) har gjort en frygtelig opdagelse: Jordens kerne er holdt op med at rotere. Planetens magnetfelter er ved at forsvinde, og i løbet af måneder vil jorden blive ødelagt. Der er kun ét håb: At sende Keyes og et hold af fremtrædende videnskabsfolk i et underjordisk fartøj til jordens indre. Mens menneskehedens skæbne hænger i det uvisse, skal videnskabsfolkene og fartøjets besætning gøre det utænkelige – sprænge en atombombe for at sætte jordens kerne i rotation igen. Øvrige medvirkende er Delroy Lindo (Ransom), Emmy® -vinder Stanley Tucci og den Oscar®-nominerede Alfre Woodard.
Efter en rutinemission i rummet bliver Spencer Armacost (Johnny Depp) mere og mere underlig. Det synes hans kone i hvert fald. I to minutter mistede NASA forbindelsen til rumskibet, men Spencer vil ikke tale om, hvad der skete. Enten ved han det ikke, eller også er der sket et eller andet grusomt, som almindelige mennesker helst ikke må vide noget om.
Den første bemandede ekspedition til Mars er forsvundet uden et spor, indtil rumskibet pludselig bliver fundet intakt. Kun to medlemmer af dem oprindelige ekspedition er stadig ombord. Den ene astronaut er bevidstløs på grund af en mystisk fremmed vækst, den anden har mistet sin hukommelse, formentlig på grund at de forfærdelige ting, ekspeditionen stødte på. Men hvad var det egentlig, der skete på den røde planet?
Han er sammensat af cirka 200 personligheder - alle som en berygtede mordere. Han er Sid 6.7 - en virtual reality-skabing, skabt til at sætte politiet i Los Angeles på prøve. Men Sid leger ikke længere. Han er undsluppet cyberspace. Og hvis du tror, Sid er uovervindelig i en verden af bits og bytes, så vent til du ser, hvad han har at byde en verden af kød og blod. Kun en mand kan jage ham: Lt. Parker Barnes.
James West og Artemus Gordon er to hemmelige agenter som arbejder for USA´s præsident. Begge kaldes til Det Hvide Hus for sammen at løse en opgave: at finde den mand der står bag kidnapningen af verdens førende videnskabsmand. Deres arbejdsmetoder er forskellige som dag og nat, men de får uventet og ikke helt uønsket hjælp af den smukke Rita Escobar. Samtidig finder de en værdig modstander i den brilliante og afskyelige Dr. Arliss Loveless...
Vejret arter sig helt tosset i England, med faretruende omslag fra sommer til vinter og tilbage igen. Regeringen sætter den ulastelige agent John Steed og den smækre Emma Peel på sagen. Sporene peger mod den excentriske videnskabsmillionær De Wynter, der tilsyneladende har opfundet en himstregims, der kan kontrollere elementerne.