I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.
Sydstaterne, den første halvdel af det 19. århundrede. Celie bliver solgt som kone til den brutale Albert. Livet er slidsomt og hun skriver om hverdagen med hårdt arbejde og tørre tæsk til sin søster. Endelig samler Celie mod til at forlade sin mand og søge lykken selv. Men inden da skal hun så meget grueligt ondt igennem.
I 1930'ernes England forelsker den unge overklassepige Cecilia Tallis og husholderskens søn Robbie sig i hinanden. Men der bliver vendt op og ned på deres liv, da Cecilia's 13-årige lillesøster bliver vidne til en hændelse, som hun fejlfortolker. Den unge piges fantasi løber af med hende, og det får hende til at fortælle en løgn, som får skæbnesvangre følger for dem alle tre.
En aften, da Roy Neary er på arbejde, bliver han vidne til ankomsten af væsener fra en anden verden. Han ser en UFO, men denne gang er han ikke den eneste. Hele verden bliver vidne til den egentlige ankomst, og mens myndighederne forsøger at holde sandheden skjult, er der - som Roy - en række mennesker rundt omkring på kloden, der er blevet specielt udvalgt til at følge de fremmede til en anden verden. Dette er grundhistorien i Steven Spielbergs banebrydende science fiction film fra 1977, der på én gang markerede genrens genfødsel og intelligente fornyelse.
Pigen med paraplyerne er en bittersød musicalklassiker, som har rørt mange romantiske hjerter, lige siden den havde premiere i 1964. Catherine Deneuve fik sit gennembrud i hovedrollen som den unge forelskede Genevieve. Hendes hjertes udkårne er den unge mekaniker Guy, der drømmer om at få sin egen benzinstation. Men Guy bliver indkaldt til krigen i Algeriet, og Genevieve opdager, hun er gravid. Hun tvinges nu til at beslutte sig for, om hun vil vente i det uvisse på sin elskede, eller om hun skal tage imod et ægteskabstilbud fra en velhavende diamanthandler.
Den unge Holly bliver pludselig enke, da hendes mand Gerry dør af kræft. Holly sørger og har svært ved at finde lysten til at genoptage et normalt liv, men hjælpen kommer i form af en stribe breve, der er skrevet af Gerry før hans død. De byder på gode råd, ideer og opgaver, som Holly skal løse. Målet med brevene er at give Holly livsmodet tilbage og ved hjælp af dem - og sammen med sine veninder Denise og Sharon samt sin mor - begynder hun at genfinde livslysten.
Trevor Garfield arbejder som lærer på en high school midt i New Yorks værste slum kvarter. Skolen er præget af stor kriminalitet, og mange af eleverne er medlemmer af rivaliserende bander. En morgen finder Trevor en opgavebog fra en elev han lige har dumpet i matematik. Bogen er overskrevet med tallet 187, der er straffeparagraffen for mord. Det løber Trevor koldt ned af ryggen, og han forlader hurtigt klassen og forsvinder ud i mylderet på gangen. Pludselig fanger hans blik en dreng lige bag sig - med en hævet køkkenkniv. Det næste han opfatter er det kolde gulv mod sin kind, mens livet langsomt siver ud af ham fra de 9 dybe hug i hans ryg... Du kender den altid overbevisende Samuel L. Jackson fra masser af action og spændingsroller. Blandt andet "The Long Kiss Goodnight", "A Time To Kill", "Die Hard - Mega Hard" og ikke mindst "Pulp Fiction".