Familien Corleone er en stor, varmhjertet slægt af italiensk herkomst. Samtidig er familiens overhoved, Don Vito, en ledende skikkelse i mafiaen, en "gudfar", hvis magt kun begrænses af hans konkurrenter.

I 1958 fejrer mafialederen Michael Corleone sin søns konfirmation med stor festivitas. Udadtil fremviser Corleone-familien en facade uden revner, men facaden dækker i virkeligheden over korruption, vold og mord.

Da de to Chicagomusikere Joe og Jerry ved et tilfælde bliver vidner til et gangstermord, springer de øjeblikkeligt på et sydgående tog på vej mod Florida, forklædt som Josephine og Daphne, de to nyeste – og knap så charmerende – medlemmer af et rent kvindejazzband. Deres dække er perfekt… indtil en elskovssyg sangerinde falder for "Josephine", en aldrende playboy falder for "Daphne", mens gangsterbossen nægter at falde for deres svindelnummer!

Den unge forfatter Paul Varjak flytter ind i en lejlighed i New York og får her den temperamentsfulde og lettere excentriske Holly Golightly som nabo. Hendes livsstil både forvirrer og fascinerer ham. Til de mange fester, hun deltager i, er hun sexet og sofistikeret, men når de er alene sammen, forvandler hun sig til et sødt, men usikkert bundt neuroser. Langsomt forelsker han sig i hende.

Jeff Bailey arbejder på en benzintank i en lille by, da hans fortid en dag indhenter ham. Han får besked på at mødes med gambleren Whit Sterling. På vej til mødet fortæller han kæresten Ann sin historie. Engang var han privatdetektiv og blev hyret til at finde Sterlings elskerinde og bringe hende tilbage til ham.. Det lykkedes for Jeff, men da han mødte hende, glemte han alt om sin opgave... Imens, i nutiden, er Jeff på vej til mødet, der næsten med garanti er en fælde.

Den alkoholiserede og lidet estimerede sagfører Frank Galvin overtager en sag om lægesjusk, hvori han forventes at indgå et forlig. I stedet lægger han sag an mod hospitalet og ender i retten over for en rævesnu forsvarer, der har et helt arsenal af hjælpere til sin rådighed.

Instruktøren Francis Ford Coppola har restaureret The Godfather: Part III med en ny begyndelse, og som han selv beskriver det, "en mere passende afslutning på The Godfather og The Godfather: Part II". Den aldrende mafialeder Michael Corleone har to ønsker: at gøre sit familiedynasti lovligt og at finde en efterfølger.

Den underskønne showgirl Miss Lorelei Lee lever efter mottoet "Diamonds are a girl's best friend". Som en naturlig følge stiger hun om bord på båden fra New York til Paris med den hensigt at gifte sig med millionæren Gus Esmond. Undervejs forelsker hendes veninde, Dorothy Shaw (Jane Russell), sig i en fattig privatdetektiv, der er hyret af Esmonds far til at afsløre, hvorvidt Miss Lee bare er ude efter pengene. I henhold til sin livsfilosofi bestemmer Miss Lee sig for at forpurre forelskelsen og føre Dorothy sammen med diamanthandleren Sir Francis Beekman. Det kommer der mange forviklinger ud af.

Ethan Learner er collegeprofessor og har det hele: En dejlig hustru og to skønne børn. Men en dag bliver familiens liv brutalt slået i stykker. Learners 10-årige søn bliver offer for en flugtbillist og mister livet. Flugtbillisten hedder Dwight Arno, og han har en jævnaldrende søn. Også hans liv er forandret for evigt.

Charles er en succesfuld reklamemand og en trofast familiefar, men en morgen i toget til arbejdet møder han den smukke og sexede Lucinda. Deres flirt udvikler sig hurtigt til dampende begær - frokost-dates bliver til fyraften-drinks, og en nat ender de på et hotelværelse. Men deres perfekte og lidenskabelige affære forvandler sig med ét til et mareridt, mere brutalt og voldeligt end de i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Charles' verden er pludselig fyldt med bedrag, bestikkelse, vold og kriminalitet - og hans sikre tilværelse er røget fuldstændig af sporet!

Nytårsaften bliver den grumme gangster og politimorder Marion Bishop bragt til en mindre politistation. Jake har ansvaret for stationen og han kommer på noget af en opgave, da en gruppe betjente beslutter at hævne sig på Marion. Samme med et meget begrænset mandskab forsøger Jake at holde de vrede og bevæbnede mænd stangen.

Doug er ansat på et hotel, men vil hellere have sit eget. Så da overlegne millionær Christian Hanover kommer til hotellet for at spendere lidt tid med sin elskerinde Andy, ser Doug det som sin store chance. Millionæren virker interesseret og derfor indvilliger Doug i at passe Andy, mens Christian besøger sin kone. Eneste problem er, at Andy er helt usædvanlig dejlig.

Gotham City hjemsøges af to skurke. Den ene er Two-face. Han har fået sit ansigt ødelagt af syre og har svoret hævn over Batman. Den anden skurk er den gale videnskabsmand Edward Nygma - kaldet Gækkeren. Han har opfundet en boks, der kan sende tv-signaler direkte ind i folks hjerner. De to allierer sig for at bekæmpe Batman. Men heldigvis får han hjælp fra den forældreløse luftakrobat Robin. Samtidig plages Batmans alter ego Bruce Wayne af personlige problemer og smertefulde minder. For at få hjælp opsøger han den smukke psykolog dr. Chase Meridian.