Gyserskuespiller Vincent Price spiller på en måde sig selv her. Han er skuespiller i Shakespeare-genren, med det herlige navn Edward Lionheart, men er godt sur over, at kritikerne overser ham gang på gang. Han får heller ikke en pris, han så inderligt har håbet på. Efter et forgæves selvmordsforsøg i Themsen, hvor han hales op af en flok vagabonder, tager Edward sig sammen og går i lag med at hævne sig på de uforstandige kritikere.

En dag beslutter Ann Devereaux sig for at forlade New York og sin uduelige mand. Hun rejser afsted i sin babyblå Cadillac i 1950´ernes Amerika i jagten på en velhavende mand, der kan forsørge hende og hendes sønner. Men det viser sig sværere end som så.

Nathan er helt vild med Jessica. Hun kan vist også li ham, men han har aldrig haft mod til at spørge hende direkte. Så da han en aften ser hende sammen med skolens scorefyr nr. 1, bliver han deprimeret. Faktisk så deprimeret, at han går hjem og hænger sig selv. Heldigvis kommer hans mor ind på hans værelse og finder ham - og heldigvis kan hun nogle ældgamle voodoo besværgelser, der genopliver ham fra de døde. Desværre med nogle uheldige bivirkninger. Fx at Nathan nu er blevet udstyret med en glubende appetit og stiller sin sult ved at snuppe et par bidder af folk. Men m.h.t. Jessica er hans følelser stadigvæk de samme: hun er en lækker steg...