Straffefangen Bart udnævnes til den lille hvide grænsebys første sorte politimand - i virkeligheden for at det skal blive en fiasko. Men Bart får liv i den fordrukne Waco Kid, og sammen sætter de sig for at redde Rock Ridge.
Cowboyen Frank er god til at ride. Så god at han var hærens bedste rytte til at bringe et budskab hurtigt og sikkert frem. For at vise han og hesten Hidalgo stadig er de bedste, melder han sig til løbet Ocean of Fire - et 4500 kilometer langt løb gennem den arabiske ørken. Men mange andre end Frank vil gerne vinde, og de skyer ingen midler.
Australien 1860. Mesterskytten Quigley kommer med sin specialbyggede riffel fra det vilde vesten for at arbejde for kvægbaronen Marston, men rager hurtigt uklar med den brutale mand. Da en forslået Quigley undslipper Marston's mænd, bliver det begyndelsen på et blodigt opgør, hvor Quigley får hjælp af den gale Cora, der tror, han er hendes afdøde mand.
Egentlig vil John Tunstall bare opdrætte kvæg, mens han lærer en gruppe unge rødder at læse og skrive. Men den fæle forretningsmand Lawrence Murphy kan ikke tåle konkurrence og myrder derfor Tunstall. Det vil rødderne ikke findes sig i. Anført af William H. Bonney alias Billy the Kid tager de ud for at få hævn.
Lovens lange arm rækker ud efter William H. aka Billy the Kid og hans bande. Heldigvis har Billy held til at befri dem, og de forsøger sammen at flygte til Mexico. For at fange og dræbe banden hyrer kvægkongen John S. Chisum en gruppe rigtig hårde negle, der bliver anført af Billys gamle ven Pat Garrett. Gruppen sætter straks efter Billy og Co.
Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.
Californien, 1850. Alejandro, alias fægtemesteren Zorro, har nu været gift med sin Elena i ti år. Sammen har hr. og fru. Zorro fået sønnen Joaquin, men der går skår i idyllen, da Elena tvinger Alejandro til at vælge mellem familien og det tidskrævende liv som maskeret hævner. Det er ikke noget let valg, for Californiens indbyggere får pludselig alvorligt brug for Zorro's hjælp.
James West og Artemus Gordon er to hemmelige agenter som arbejder for USA´s præsident. Begge kaldes til Det Hvide Hus for sammen at løse en opgave: at finde den mand der står bag kidnapningen af verdens førende videnskabsmand. Deres arbejdsmetoder er forskellige som dag og nat, men de får uventet og ikke helt uønsket hjælp af den smukke Rita Escobar. Samtidig finder de en værdig modstander i den brilliante og afskyelige Dr. Arliss Loveless...