Piloten Peter er alene på et brændende fly. Han gør sig klar til at dø og betror sine hemmeligheder til en radiotelegrafist. Det lykkes ham at overleve ved at springe ud af flyet. Han møder kvinden, han talte med, og de to forelsker sig. Men i Himlen har man begået en fejl. Peter skulle faktisk være død. Nu bliver han sat for en himmelsk domstol, som skal afgøre, om han skal dø eller får lov til at leve.
Filmkunstens første superstjerne Charles Chaplin vokser op i England i fattige kår, men som 24-årig bliver han engageret til Hollywood, hvor han hurtigt bliver en berømthed. Filmen følger Chaplin's karriere gennem århundredet, den politiske forfølgelse og hans mange ægteskaber med ganske unge kvinder.
Rocky starter et liv som ungdomsforbryder, men bliver dog snart snuppet og sat i spjældet. I fængslet er han udisciplineret og fuld af konflikter, og da han slippes løs, viser det sig, at heller ikke militæret er den rigtige udvej for ham. Rocky opdager, at han kan tjene penge på sin uregerlighed ved at bokse, og snart er en lovende karriere i gang.
Allerede fra barnsben begynder lille Bruce Lee med at træne kong fu hos sin far i Hong Kong. Da Bruce som teenager lammetæver en engelsk rod, må han flytte til San Francisco, hvor han udvikler sin egen afart af kong fu og åbner sin egen skole. Også filmens verden får øjnene op for Bruces kvaliteter, og inden længe bliver han alle tiders største kampsportsidol.
I efterkrigstiden drømmer Preston Tucker om at udvikle en mere stilfuld bil. Men Tucker støder på forhindringer – især fra selve bilindustrien.
John Dillinger røver banker i 1930'ernes USA, og hans dristige bedrifter gør ham til lidt af en folkehelt. Men måske lever Dillinger på lånt tid, for FBI-manden Melvin Purvis er fast besluttet på at få ram på den berygtede bankrøver og hans bande.
I 1986 blev Tommaso Buscetta den første højtstående mafiaboss nogensinde til at vidne mod mafiaen. Det kostede ham og hans familie alt.
Jessica Lange leverer en mageløs karakterskildring i rollen som adoptivmoderen, der tager et forladt barn til sig - en præstation, der kan sammenlignes med hendes rolle i filmen Blue Sky, som indbragte hende en Oscar. Halle Berry spiller fantastisk i rollen som den biologiske mor, der får styr på sit liv og beslutter sig for at vinde sit barn tilbage - en præstation, der hævdes at være hendes gennembrud i filmens verden. Oscar-nominerede Samuel L. Jackson spiller rollen som hendes fandenivoldske advokat.
I over 30 år har oberst Terry Childers tjent i Marinekorpset. Han fik sin ilddåb i Vietnam, har været i Beirut og deltog i Operation Ørkenstorm. En elitesoldat med en pletfri karriere – indtil en rutineoperation i Yemen ender i en katastrofe. Demonstranter foran den amerikanske ambassade går amok og åbner ild. Childers redder ambassadøren og hans familie, men prisen er høj. 3 marinesoldater og mere end 80 civile dør, og pludselig er den Mellemøstlige krudttønde ved at eksplodere. Den amerikanske regering har mere brug for en syndebuk end for sandheden, og Childers bliver anklaget for at have overtrådt ”The Rules of Engagement” – reglerne for hvornår der kan og må åbnes ild. Men han nægter at bøje nakken…