Marty McFly er en typisk amerikansk teenager fra 1980'erne, der ved et uheld bliver sendt tilbage til 1955 i en plutoniumdreven DeLorean tidsmaskine, opfundet af den gale videnskabsmand Christopher Lloyd. I løbet af sin utrolige og forbløffende rejse tilbage i tiden skal Marty sikre sig, at hans kommende teenage-forældre, Crispin Glover og Lea Thompson, mødes og bliver forelskede, så han kan rejse tilbage til fremtiden.

Marty McFly tager sammen med sin kæreste Jennifer og videnskabsmanden dr. Brown en smuttur frem i tiden til år 2015 for at få styr på McFly-familiens fremtid. Desværre får udflugten fatale konsekvenser, og Marty må ud på endnu flere tidsrejser for at rette op på historiens gang og de mere og mere kaotiske familieforhold.

George Taylor nødlander på en fremmed planet under en rummission. Han erfarer hurtigt, at planeten regeres af intelligente aber, der skabt deres egen veludviklede civilisation. Menneskene på denne planet er til gengæld primitive, dyriske væsener, der ikke evner at tale. Da aberne opdager, at Taylor faktisk er intelligent, er reaktionerne forskellige. Lederen Dr. Zaius ønsker at slå Taylor ihjel, mens to forskere, Cornelius og Zira, forsøger at beskytte ham.

Borgerne, en fjendtligsindet, cypertekniske race, angriber jorden for at assimilere den menneskelige race. Kaptajn Picard (Patrick Stewart) leder rumskibet USS Enterprise i kampen mod Borgerne, der i første omgang overvindes. De onde fremmede flygter imidlertid, med Picard og resten af besætningen fra Enterprise i hælene, tilbage i tiden for at forhindre menneskehedens første kontakt med fremmede væsener.

Kina år 208 under det daværende Han dynasti. Premiereministeren Cao Cao er også en magtsyg general, og han overtaler den svage kejser til at lade ham drage i felten for at knuse kongeriget Xu i den vestlige del af landet, ledet af Liu Bei, og dermed samle det store og stærkt splittede rige. Liu Bei finder dog tapre allierede, og skønt alliancen synes svag i forhold til Cao Caos gigantiske, kejserlige hær på 800.000 soldater og en flåde, der består af 2000 skibe, er de alligevel parate til det store og afgørende slag ved De røde klipper.

Kirk og hans besætning er tilbage på Jorden, hvor de er i retten for at have kapret rumskibet Enterprise. Mens de befinder sig på Jorden, kastes de ud i et nyt eventyr. En rumsonde truer med at ødelægge planeten, hvis den ikke får lov at fortsætte sin mangeårige kommunikation med et bestemt pattedyr på Jorden, nemlig pukkelhvalen. Uheldigvis står en enkelt ting i vejen for at følge rumsondens simple krav: Pukkelhvalerne er uddøde i det 23. århundrede. Derfor rejser Kirk, Spock og resten af mandskabet tilbage i tiden til San Francisco i 1986, hvor de rammes af kulturchok og forsøger at indsamle nogle få venlige pukkelhvaler, som de kan tage med tilbage til fremtiden.

En elite-militærgruppe (SG-1) må flygte tilbage til Jorden, da to medlemmer af deres team på uforklarlig vis forsvinder ud i den blå luft. Men de kommer tilbage til en verden, hvor Stargate - en ældgammel opfindelse, som giver dem mulighed for at rejse til hundredvis af planeter - aldrig er blevet opdaget, og hvor deres egen historie er blevet slettet. Nu må de overbevise en tvivlende regering og militæret om, at tidslinjen blev alarmeret af en magtfuld alien-fjende (Ba'al), fordi de vil erobre Jorden - og tiden er ikke på deres side...

En dag i 1978 falder 12-årige David Freeman ned ad en skrænt i skoven og slår sig bevidstløs. Da han vågner og løber hjem, står en vildt fremmed kvinde i døren. Politiet møder også David med mistro, for han har været savnet i otte år, men er ikke blevet ældre. Samtidig gør en videnskabsmand fra NASA en opdagelse, der måske kan forklare, hvad der er sket med David ...

Nogle familier er lidt mærkelige. Den her er et eventyr! Tag med på dit livs rejse i Disneys suveræne Klassiker ”Min Skøre Familie Robinson” – et spændende eventyr, der tager dig med til en fantasiverden fuld af overraskelser. Følg den unge opfindernørd Louis, når han rejser gennem tiden for at lede efter den familie han aldrig har mødt. I året 2037 er syngende frøer, hunde med solbriller og talende dinosaurer helt normalt. I sin søgen, opdager Louis pludselig, at fremtidens skæbne hviler i hans hænder. Men han kan ikke redde verden alene – han skal have hjælp til at fortsætte fremad, og tro på sig selv og sine idéer. Med andre ord: han skal have hjælp af den skrupskøre familie Robinson! Min Skøre Familie Robinson tager dig med på en sjov og fantastisk rejse for hele familien. Se også alt det seje bonusmateriale med blandt andet et helt nyt spil, fraklippede scener og meget mere!

Alle dine yndlings Pokémon figurer er tilbage, og er samlet for første gang af den legendariske Pokémon Celebi og Suicune, i denne seneste spændende Pokémon eventyr! For at undslippe en grådig Pokémon jæger, skal Celebi bruge det sidste af sin energi til at rejse gennem tid til i dag. Celebi medbringer Sammy, en dreng, der havde forsøgt at beskytte den. Sammen med Ash, Pikachu, og resten af banden, Sammy og Celebi støder på en fjende langt mere avanceret end jægeren efterladt i fortiden. Denne nye fjende har en Pokeball kaldes en "Sorte Kuler", som forvandler Pokémon det fanger ind i onde og langt stærkere skabninger. Når Celebi fanges, er skæbnen for hele skoven truet. Lad POKÉMON 4EVER transport dig til en verden af eventyr som Ash, Suicune og resten træffe foranstaltninger til at redde dagen!

Mesterspionen Austin Powers er tilbage i kendt stil med udstående fortænder, lækre, pastelfarvede jakkesæt og en kvindetække, der får James Bond til at ligne en munk. Tilbage er også Powers dødsfjende Dr. Evil, der igen har udtænkt en skummel plan om at overtage verdensherredømmet - og sætte Powers ud af spilllet... Dr. Evil har opfundet en tidmaskine, og med den begiver han sig tilbage til 1969 og stjæler Austin Powers vidtberømte "mojo". Tilbage i nutiden opdager Powers hurtig konsekvensen - han bliver impotent. Sammen med den velproportionerede med agentinde Felicity Shagwell, tager han med den britiske efterretningstjenestes tidsmaskine også tilbage i tiden for at redde trådene ud. Imens pønser Dr. Evil dog på en ny plan: Han vil placere en kæmpe laserkanon på månen og med truslen fra den overtage verdensherredømmet.

I 1943 indleder den amerikanske flåde forsøg med at gøre skibe usynlige på fjendens radar. Forsøget går over al forventning, men jublen vendes til rædsel, da det bliver klart, at man - uden at vide det - er kommet til at åbne et hul i tiden og to US Navy søofficerer er sporløst forsvundet. De to officerer David og Jim er væk - langt væk... De befinder sig ude i fremtiden og er fanget i året 1984. Intet ligner selvfølgelig noget, de har set før, men snart møder de den søde og sympatiske Allison der bl.a. i kraft af sin bil, bliver en stor hjælp. Men deres ankomst er blevet registreret af myndighederne og snart er de jaget over hele landet...

Hjernekirurg, rocksanger, tegneseriehelt og racerkører - intet mindre kan gøre det, når man er bæreren af et navn som Buckaroo Banzai. Han er også den eneste, der har haft held til at besøge den 8. dimension, men hans rejse åbner samtidig et vindue for ubudne gæster. Rummennesker fra Planet 10 vågner fra deres hi for at forstyrre verdensfreden, og den gale superskurk dr. Lizardo står klar til at heppe på dem

Nog­le hund­re­de år ude i frem­ti­den stø­der en rum­sta­tion på et mystisk elek­tro­mag­ne­tisk felt. Den spe­ci­al­træ­ne­de chim­pan­se Pe­ri­c­les sen­des af sted for at re­kog­nos­ce­re, men den for­svin­der. Stik imod alle or­drer fly­ver kap­ta­jn Leo David­son ef­ter for at fin­de den. Han su­ges ind i en tidslo­m­me og lan­der på en pla­net, der på man­ge må­der min­der om Jor­den - bort­set fra, at her er det men­ne­skea­ber, der er ci­vi­li­sa­tio­nens her­rer, mens men­ne­ske­ne er de­res sla­ver.

Kampen om overherredømmet i universet kommer til Jorden i denne hårdtpumpede live-action eventyrsaga med Dolph Lundgren (Universal Soldier) i rollen som He-Man. Hans evige arvefjende, Skeletor, spilles af Frank Langella (Superman Returns), og med på rollelisten er også bl.a. Courteney Cox (Friends). Efter en blodig kamp mod den onde tyran, Skeletor, på planeten Eternia undslipper He-Man og hans venner med nød og næppe gennem en portal - og ender på planeten Jorden. Med hjælp fra et par teenagere tager de ikke alene kampen op mod Skeletor, men også politiet, der ikke helt køber historien om, hvad der egentlig foregår... men de ved jo heller ikke, at hele menneskehedens fremtid ligger i hænderne på de mystiske fremmede!

Under udgravningen af en klosterruin finder arkæologerne Kate og Marek et nødråb dateret 1357 fra deres professor Johnston (Billy Connolly), der leder udgravningen. Da Kate og Marek kræver en forklaring af firmaet ITC, der betaler for udgravningerne, bliver de præsenteret for en tidsmaskine. Professorens søn Chris (Paul Walker), Kate, Marek og 4 andre beslutter sig for at rejse tilbage til år 1357 for at redde professoren tilbage til nutiden.

Den cool-snakkende homeboy Jamal Walker har klart store planer for sit liv, men lige nu må han altså (midlertidigt) leve med et skodjob i et Middelalderinspireret legeland. En dag rammes han af en ret anderledes arbejdsulykke, der på uforklarlig vis kaster ham tilbage til det 14. århundredes England. Pludselig befinder han sig altså i et primitivt samfund, fyldt med riddere i skinnende rustninger, jomfruer i nød og en konge, der er mere Dong -end King. Men selv om der ikke lige er nogen street at være smart på, får middelalderen alligevel et instant kik ud af Jamal. -Der til gengæld lærer noget om living the Knight way!

I vores nære fremtid er tidsrejser den spændende, men uforudsigelige virkelighed. Firmaet Time Safari Inc. tilbyder eksklusive tidsrejser til rige eventyrere med muligheden for at gå på storvildtjagt efter levende dinosaurer! Men rejser i tid medfører store risici, for den mindste ændring kan sætte evolutionen over styr og da en mission i fortiden går galt, forandres nutiden gradvist til ukendelighed. Nu må et team af sted på den ultimative tidsmission for at tilbagekalde katastrofen og forhindre den forvandling, der truer med at udslette menneskeheden!