Privatdetektiven JJ Gittes bliver hyret af Hollis Mulwrays kone, fordi hun mistænker sin mand for utroskab. Inden længe bliver Hollis myrdet, og Jake opdager at sagen ikke handler om utroskab, men om jordlodder, vandingsplaner og millioner af dollars. Og så bliver det pludselig rigtig farligt at være P.I. JJ Gittes.

Sydstaterne, den første halvdel af det 19. århundrede. Celie bliver solgt som kone til den brutale Albert. Livet er slidsomt og hun skriver om hverdagen med hårdt arbejde og tørre tæsk til sin søster. Endelig samler Celie mod til at forlade sin mand og søge lykken selv. Men inden da skal hun så meget grueligt ondt igennem.

Den unge knægt Brandon Teena flytter til en lille by i Nebraska, og han bliver hurtigt vellidt blandt de andre unge fyre i byen. Også pigerne bliver tiltrukket af den følsomme Brandon. Men da det bliver klart, at Brandon faktisk er en pige, og hedder Teena Brandon, vender stemningen.

En 10-årig sort pige bliver voldtaget af to racister. De bliver anholdt kort efter, men da de er på vej ind til retssagen, dukker pigens far, Carl Lee Hailey, op med et gevær og dræber de to mænd. Den unge Jake Brigance påtager sig at blive hans forsvarer, men der skal helt ekstraordinære midler til at vinde sagen, og i kulissen lurer Ku Klux Klan.

Max Cady har afsonet 14 år for en brutal vodtægt. I fængslet har han udvilet sig til en rendyrket og jernhård psykopat, som er fast besluttet på at få hævn over den advokat, som fik ham dømt. For advokat Bowden er Cady et ubehageligt spøgelse fra fortiden, og hans tilværelse forvandles til et mareridt. Han er ikke i stand til alene at beskytte sin kone og sin datter, og hyrer derfor en privatdetektiv til at stoppe Cady. Men så bryder helvede for alvor løs. Et helvede som leder til Cape Fear... Den perfekte ramme om den umenneskelige fuldbyrdelse af Max Cadys Hævntogt

I det moderne London har en sexforbryder, kendt som Slipsemorderen, sat politiet i alarmberedskab, og på typisk Hitchcock-facon fører politiets spor til en uskyldig mand, som nu må prøve at undslippe politiet og bevise sin uskyld ved at finde den rigtige morder. Jon Finch, Alec McCowen og Barry Foster har hovedrollerne i en helt igennem britisk rollebesætning i denne thriller, hvor spændingsscener veksler med øjeblikke med Hitchcocks karakteristiske sorte humor. Filmmanuskriptet er skrevet af Anthony Shaffer.

USA's præsident er blevet grebet med bukserne nede lige før valget. Hans rådgiver Winifred indkalder spindoktor Brean, som indkalder filmproducenten Stanley til at ordne det visuelle i en afledningsmanøvre. En ikke-eksisterende konflikt med Albanien skal sikre almen frygt for terrorisme, så præsidenten kan vise, at han har styr på sagerne.

Dybt inde i Pennsylvanias skove, er en landsby, hvor indbyggerne lever helt isoleret. En idyllisk tilværelse - hvis det ikke var for de fremmede væsener i skoven.

Charles er en succesfuld reklamemand og en trofast familiefar, men en morgen i toget til arbejdet møder han den smukke og sexede Lucinda. Deres flirt udvikler sig hurtigt til dampende begær - frokost-dates bliver til fyraften-drinks, og en nat ender de på et hotelværelse. Men deres perfekte og lidenskabelige affære forvandler sig med ét til et mareridt, mere brutalt og voldeligt end de i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Charles' verden er pludselig fyldt med bedrag, bestikkelse, vold og kriminalitet - og hans sikre tilværelse er røget fuldstændig af sporet!

Blue Bay, Florida. Et "lystsejler"-paradis, hvor man lever for "lyst" og "sejler" i penge. her har Kelly Van Ryan, en tordnende velskabt overklassesild, kastet sin kærlighed på sin sexede studievejleder.