Noodles og hans ven Max har siden opvæksten i New Yorks jødiske bydel været sammen om småtyverier, smuglerier og røverier. I forbudstidens USA har de kronede dage, men alligevel forråder Noodles Max og deres kammerater og går under jorden. 35 år senere trækker det op til skandale omkring handelsminister Bailey, og Noodles møder nogen, han ikke har set i mange år.

C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Rupert Pupkin vil være komikerstjerne. Og for at blive det, vil han optræde i Jerry Langfords talk show. En mulighed åbner sig, da Rupert hjælper Jerry med at slippe af med en forelsket fan. Men lige meget hjælper det. For at speede tingene lidt op kidnapper Rupert Jerry og kræver tv-tid i løsepenge, og så begynder der at komme skred i tingene.

En jødisk komedieforfatter og en protestantisk sangerinde møder hinanden i New York, og sød musik opstår. De ved begge, at det kan være svært at finde den rette livsledsager i en verden befolket af intellektuelle kritikere, opskruede Rolling Stone-skribenter og selvhøjtidelige kunstnertyper. Gennem lange diskussioner om alt fra film til religion lærer de hinanden at kende, men forholdet bliver sat på prøve, da sangerinden overvejer at flytte til L.A.

Efter at have stjålet en bil og impuls-dræbt en motorcykelbetjent, er Michael eftersøgt at politiet. Med sin amerikanske kæreste planlægger han at flygte til Italien, mens nettet strammes omkring ham.

Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.

Dr. William Harford er en New Yorker, som en skæbnesvanger vinteraften, efter sin kones indrømmelse af seksuelle længsler vover springet ud i et erotisk strejftog, der truer hans ægteskab - og som måske endda fanger ham i en skummel mordgåde. Som historien går fra tvivl og frygt til selvopdagelse og forsoning, lægger Kubrick musik til med mesterlige bevægelser.

Den unge Andrea tager til New York på jagt efter sit første job. Hun bliver ansat på det toneangivende modemagasin Runway, der styres med hård hånd af chefredaktøren Miranda Priestly. Miranda er modebranchens mest magtfulde kvinde og frygtet af alt og alle. Men Andrea er ikke så let at skræmme, og snart er hun blevet assistent for den monstrøse modemogul.

Montana lige efter århundrede skiftet. Her suser vinden stadig trolsk i løvet, bjergene rejser sig næsten majestætisk mod himlen og den utæmmede flod flyder ufortrødent fremad. Dette storslåede landskab udgør rammen for historien om brødrene Norman og Paul Maclean. Godt nok er de som dag og nat, men de elsker hinanden over alt på jorden. Som årene går glider de dog fra hinanden. Norman forlader byen og går seriøst ind for sine studier, mens Paul bliver tilbage og vier sit liv til sprut, spil og kvinder. Da de atter ses igen mange år senere, varer det kun kort tid før katastrofen rammer dem! Lykken varer ikke evigt - kun i vores erindring...

Bruce Nolan er elsket for sine finurlige, sjove og skæve tv-indslag, men vil meget hellere være en seriøs nyhedsvært. I det hele taget er han svært utilfreds med alt. I hans øjne er Gud en skarnsunge med en lup, og han er myren. Gud hører hans klager og tilbyder ham sit job. Hvis Bruce tror, at han kan gøre det bedre, så får han nu chancen. Men kan han styre det?