Et mageløst gyldent sværd, fastklemt i en stor sten, udgør en fristende udfordring for de stærkeste og modigste mænd i kongeriget. Den som kan trække sværdet ud af stenen bliver konge af England. Det er en spændende verden for drengen Arthur. Han har ingen anelse om hvilke utrolige oplevelser, der venter forude blandt hekse, ildspydende drager og troldmanden Merlin.

I 1969 fandt Adam og Sarah spillet ved et tilfælde. Allerede fra starten begyndte mystiske ting at ske omkring dem. Men ved ´et skæbnesvangert terningkast forsvandt Adam for øjnene af den rædselsslagne Sarah. I 1995 finder to børn spillet på ny…og slipper Adam løs fra Jumanjis jungle, Hvor han har befundet sig de sidste 26 år. Nu har han endelig chancen for at få spillet sit spil færdig og få hævet den forbandelse, der hviler over ham…men det kræver, at Sarah er villig til at spille med - og hvis de taber, Slippes Jumanjis vældige kræfter løs på hele byen.

Teenageren Stanley Yelnats er forfulgt at uheld. Sinden hans oldefar lagde en forbandelse over familien, har han befundet sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Så da han bliver uskyldigt dømt for tyveri, er alt som det plejer. Stanley idømmes 18 måneders straffearbejde og bliver sendt på en opdragelseslejr. Her tvinges drengene til, i bagende sol, at grave huller i en udtørret sø for at "Styrke karakteren". De overvåges af den benhårde Mr. Sir og den frygtede inspektør. Men Stanley og hans medfanger finder snart ud af, at ledelsen skjuler noget - så hvad leder de i virkeligheden efter??

Grinchen er en ondsindet, grøn, behåret skabning som bor i en kold hule oppe på toppen af bjerget Crumpit. Grinchens hjerte er to størrelser for lille, og de to ting han hader mest i verden, er jul og beboerne i Hvemstrup ved foden af hans bjerg. Et år beslutter han sig for at sætte en stopper for julen en gang for alle og stjæler alle gaverne og julepynten mens byen sover juleaften. Men beboerne i Hvemstrup fejrer alligevel jul, og ved hjælp fra den lille pige Cindy Lou forstår Grinchen endelig at julens sande ånd stikker dybere end glitterstads og legetøj.

På en katolsk skole møder en ny pige en gruppe teenagehekse, som bruger deres kræfter mod alle, der kommer på tværs – selv deres forældre.

Baron Manfred von Richthofen er den mest frygtede og hædrede pilot i det tyske luftvåben under Første Verdenskrig. Piloterne ser kampene i luften som en atletisk udfordring i teknisk kunnen og ærværdigt skuespil mere end egentlig krig og tabte menneskeliv. Baronens forelskelse i sygeplejersken Kate åbner dog hans øjne for det faktum, at piloterne udelukkende benyttes til propaganda, og han fanges mellem sin foragt for krigen og sin ansvarsfølelse over for eskadrillen.

For mange, mange år siden, da majestætiske ildsprudende drager fløj hen over himlen, levede der en ridder, som ville komme til at møde de mest bemærkelsesværdige skabninger, der nogensinde har eksisteret – ansigt til ansigt, hjerte til hjerte.

Stakkels Obelix er ramt af Amors pil. Han bliver vanvittigt forelsket i den søde Lillefix. Men desværre - Lillefix er allerede forlovet med den flotte Tragicomix. Romerne tager ved en fejltagelse Tragicomix til fange og sender ham til fremmedlegionen. Klædt ud som romere begiver Asterix og Obelix sig afsted for at hjælpe Lillefix. Der bliver kaos, da Asterix og Obelix lader sig hverve til fremmedlegionen. Obelix nægter at modtage ordrer, og det bliver ikke bedre, da Asterix mister sin lille flaske med trylledrik. Vore to venner havner på gladiatorskole, og snart skal de vise den store Cæsar, hvad de har lært...

Spøgelsesdoktoren James Harvey og hans datter Kat ankommer til det gamle hjemsøgte slot Whipstaff Manor. Den griske ejer Carrigan Crittendon, har hyret Dr Harvey til at fordrive slottes usynlige beboere: et venligt men ensomt spøgelse, Casper, hvis eneste ønske er at få en ven, og hans skandaløse onkler Stretch, Stinkie og Fatso (“Spøgelsestrioen”). Hvis planen lykkes, vil Carrigan og Dibs kunne få fingre i slottets sagnomspundne skat. I mellemtiden bliver Casper og Kat gode venner, men Spøgelsestrioen accepterer ikke “kød og blod” i deres hus…

Lille Jamie gør det klart, at der kun er én ting, han ønsker sig til jul - nemlig actionfiguren Turbo Man. Det sætter Jamie's far i lidt af en kattepine. Alle de andre unger i byen ønsker sig nemlig også Turbo Man i julegave - og forretningerne er ved at løbe tør! Det bliver alles kamp mod alle, når tusindvis af desperate fædre kaster sig ud i jagten på det populære legetøj.

Da Saras chef stjæler hendes gode ide, beder hun Julemanden om mod til at forsvare sig selv. Men kan 48 timers magi gøre en varig forskel?