Den klassiske fortælling om Scarlett O'Hara og hendes kamp for at beholde sydstatsgodset Terra på trods af borgerkrig og fattigdom. Samtidig også den tragiske kærlighedshistorie om hendes forhold til gentlemanen Rhett Butler.

John Nash er et matematisk geni, der modtager Nobel-prisen, men har det svært med andre mennesker. Efter arbejde med russiske koder for efterretningstjenesten i 1950'erne ser han koder og hemmelige agenter alle vegne. Han indlægges med uhelbredelig paranoid skizofreni. Med sin kone Alicia's hjælp lykkes det ham at kæmpe sig tilbage til virkeligheden. En sand, bevægende og Oscar-belønnet beretning om et menneskes kamp gennem en dyb krise.

Sommeren 1965, Francescas ensformige liv brydes, da fotografen Robert tilfældigt dukker op i hendes liv. Han skal fotografere broerne i Madison County og er faret vild. De bliver tiltrukket af hinanden, og Francesca oplever de 4 lykkeligeste dage i sit liv, mens hendes mand og børn er bortrejst..

Den russiske poet og læge Yury Zhivago gifter sig med overklasseløget Tonya, men har alligevel en affære med Lara. Da den russiske revolution bryder ud bliver den lille trekant brudt. Lara falder i klørerne på hensynsløse Komarovsky, mens Zhivago kæmper for sin families eksistens.

I efterkrigstidens Tyskland rammes teenageren Michael af skarlagensfeber. Da han bliver rask opsøger han sin sygeplejerske Hanna for at sige tak. Efter først at opfylde hendes glæde ved at få bøger læst højt, så indleder Michael en hemmelig affære med Hanna. En dag forsvinder hun pludselig og Michael ser først igen 10 år senere, da hun anklages for at have begået forbrydelser som nazist.

Han er et geni, hvis betagende musik fylder den populære opera i Paris i 1870 - og en ensom sjæl, som skjuler sit vansirede ansigt bag en maske og gemmer sig i katakomberne under jorden.

Politimanden Frank Bullitt er under hårdt pres. Han har fået til opgave at beskytte et hovedvidne, som er en kendt gangster, der har stjålet flere millioner fra mafiaen. Da vidnet bliver dræbt, øges presset på Bullitt, som nu også har politikerne på nakken. Bullitt har nu 24 timer til at opklare mordet, inden han selv bliver likvideret af mafiaen.

På den grå Yorkshire hede ligger huset Wuthering Heights. Men en dag kommer familiens overhoved hjem med et hittebarn, den mørke og temperamentsfulde Heathcliff. Datteren Cathy knytter straks et bånd til ham, et bånd der udvikler sig til en destruktiv kærlighed.

Sailor er en temperamentsfuld fyr, der har tilbragt tid bag tremmer og Lula er datter af en rig, men mentalt ustabil mor fra sydstaterne. De er forelskede og træder sømmet i bund i en vild tur mod vest med politi, dusørjægere og kriminelle i hælene. Mens den halsbrækkende udflugt nærmer sig sin konklusion, deler Sailor og Lula deres lidenskab for hinanden, Elvis og "Troldmanden fra Oz"...

De fire veninder Tibby, Lena, Carmen og Bridget skal for første gang holde sommerferie hver for sig, men for alligevel at have noget sammen, køber de et par jeans og deler bukserne henover sommeren. Den, som har bukserne, skal skrive om sine oplevelser og sende brevet videre til den næste sammen med bukserne, og på den måde vil de kunne holde kontakten ved lige. Bukserne starter hos Lena, for hvem de slidte jeans bliver årsagen til et fortryllende møde med en smuk ung græsk fisker. Lenas oplevelser er blot starten for en dejlig og begivenhedsrig sommer for dem alle.

Saigon, 1952. Den engelske journalist Thomas Fowler har længe har base i byen sammen med sin vietnamesiske elskerinde Phuong. En dag ankommer en ung amerikaner, Alden Pyle, som hævder at være bistandsarbejder. Pyle og Fowler bliver venner, men da Pyle forelsker sig i Phuong, bliver deres venskab uholdbart, og snart tager et livsfarligt trekantdrama sin begyndelse.

Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.