Jeanne du Barry, der er så smuk, at Ludvig XV først får drejet hovedet halvt af led og siden bliver så forelsket, at han finder livsmod og måske endda ægte kærlighed i skøgen fra de lavere klasser.

”They seek him there, they seek him here …” Hvem kender ikke til denne frase om den mystiske Røde Pimpernel; den britiske aristokrat, som i eminente forklædninger risikerede livet for at redde den franske adel fra guillotinen. Tofoldigt Oscarnominerede Leslie Howard var sin tids største actionhelt, og ”Den røde Pimpernel” var en af de mest efterspurgte film i over tredive år.

Fra tidernes morgen og indtil en fjern fremtid følger vi verdenshistoriens gakkede udvikling ifølge Mel Brooks. Vi opdager sandheden om Cæsar, hvad der virkelig skete under den sidste nadver, omstændighederne omkring den franske revolution, hvordan man tester eunukker og hvilke sko de spanske inkvisitorer bar.

Den 14-årige Marie Antoinette bliver revet væk fra sin familie, frataget alle sine ejendele og bragt ind i Versailles' dekadente verden for at blive gift med Frankrigs konge.