To småkriminelle unge fyre er opsatte på at slippe ud af slummen i Mexico City. Men deres håb om en stor gevinst får dem involveret i en risikabel plan.

Ingen er bedre til at slippe af sted med pjækkedage end Ferris Bueller. Efterhånden er han blevet en legende på skole i kraft af sit omfangsrige fravær. Inden sidste skoledag beslutter Ferris at skulke en sidste gang. Lige i hælene har han rektor, der er fast besluttet på at udnytte denne sidste chance til at fange Ferris.

Det er 1973 og den 15-årige William er fuldstændig besat af den fede rockmusik. Hans begejstring for musikken får bladet Rolling Stone til at bede han om a lave et interview med de nye, kommende stjerner i bandet Stillwater. På trods af sin mors bekymrede indsigelser tager William med bandet på tour og kommer nu helt ind i bandets inderste cirkler. Snart mister han objektiviteten og evnen til at fortælle den sande historie...

Casey er alene hjemme. Hun er ved at gøre klar til popcorn og en god gyser på video. Telefonen ringer - en fremmed mandestemme, han har fået forkert nummer. Kort efter ringer telefonen igen; den samme mand, nu vil han undskylde at han ringede "forkert" før. Telefonen ringer for tredje gang. Nu vil han bare snakke. De snakker om favoritgysere, popcorn og kærester - altsammen meget uskyldigt, lige indtil han siger: "Du fortalte mig aldrig dit navn". "Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder", spørger Casey. "Jeg vil vide, hvem det er jeg kigger på".... Verdens mest uhyggelige gyserfilm er netop startet.

Vi har alle vore favoritscener fra Monty Python's Flying Circus - og du kan være helt sikker på at opleve dine her. Såsom "The Dead Parrot", Nudge, Nudge", "Upperclass Twit-of-the-Year Competition" eller "The World's Deadliest Joke" osv. Dette var Python-holdets første succes i biograferne. Sammenlagt har galningene håndplukket 28 uforglemmelige højdepunkter fra TV-succesen for siden at indspille dem på ny. Du har set dem alle før, men du kommer til at se dem igen og igen.

François er lærer på et gymnasium i en af de mest socialt belastede dele af Paris. Det er et job, der kan tage modet fra de fleste, men François klarer det ved at insistere på respekt og ærlighed. En dag får François ansvaret for en klasse, der tilsyneladende ikke har tænkt sig at indordne sig under nogle af hans regler og principper uden hård kamp.

Brendan går i gymnasiet og passer sig selv, indtil hans ex-kæreste ringer en sen af aften og er helt ude af den. Næste dag bliver hun fundet myrdet, og Brandan sætter sig for at finde morderen, som han er overbevist om skal findes blandt skoles elever

På Herrington High, en ganske almindelig skole i en ganske almindelig by, begynder lærerne pludselig at opføre sig meget underligt. Da to elever Casey og Delilah en dag gemmer sig i et skab i lærerværelset, overværer de, hvordan to lærere kvæler sygeplejersken Harper. Men hun dør ikke. Hun bliver også bare underlig. Hvad er det, der er ved at ske? Hvem er det, der er ved at overtage menneskerne? Og er det kun Casey og Delilah, der kan se, at der er noget galt. Helt galt...

Berke troede at hans sidste år i high school ville blive genialt. Han kom sammen med ”the girl of his dreams”, Allison, som han havde været varm på siden de gik med ble. Det virkede som et perfekt forhold, skolens ideelle par. Berke følte, at det for første gang i hans liv kørte for ham, men der tog han grueligt fejl. I Berke’s øjne var de Antonio og Kleopatra, Hepburn & Tracy, Romeo og Julie, men i Allison’s øjne var det simpelthen ovre..