Den unge ægyptolog Daniel Jackson skal tyde nogle mystiske tegn på en gigantisk ring fundet på en ekspedition i 1928. Ringen viser sig af give adgang til et andet univers, Stargate. Daniel og en gruppe commandosoldater, anført af Jack O'Neill, går igennem til den anden side - men her venter en skrækindjagende fjende.
Arthur får sig et dobbelt chok, da han hører fra sin bedste ven Ford, at jorden snart vil eksplodere! Der skal nemlig gøres plads til en ny "motorvej i rummet". Men Ford skylder Arthur en tjeneste, og derfor får han ham væk fra jorden i tide, samtidig med at han udstyrer ham med en guidebog for begyndere i det ydre rum. Det bliver begyndelsen på nogle af de mærkeligste dage i Arthurs liv.
I en fjern fremtid er Jorden under angreb af aliens, men professor Sam Tucker har påtaget sig at redde Jorden. Inden han drager afsted, giver han sønnen Cale en ring med en hemmelig kode. Missionen mislykkes, og Jorden går under. Cale og resten af de overlevende må derefter strejfe rundt i rummet som flygtninge. Nogle år senere møder Cale besætningen fra et andet rumskib, som kender til hans fars mission, og som kan aktivere koden på ringen. Det viser sig at være et kort til det legendariske rumskib Titan, som indeholder hemmeligheden til menneskehedens redning.
James Logan har lagt livet som Wolverine bag sig og lever et stille liv i Canada. Efter seks år forsøger hans tidligere chef Willliam Stryker at få ham tilbage i tjenesten. Først da Logans bror Creed dræber hans kæreste, vælger Logan igen at blive en del af mutant-slænget for at kunne få hævn. Snart erfarer han, at Stryker har holdt flere ting skjult, blandt andet detaljer om Logans afdøde kærestes identitet.
Som Aki står dér alene på det udbrændte og ødelagte Times Square, afslører hendes øjne en indre konflikt. Mens døden og den fjendtlige hær lurer overalt, må Aki finde troen på, at menneskelige værdier som mod, vilje og kærlighed, i sidste ende vil redde Jorden fra udslettelse. Historien om en heltindes nådesløse kamp mod ondskaben er i gang. Aki opfører sig, taler og ser ud nøjagtig som et menneske. Men det er hun ikke. Hun er skabt på en computerskærm.
Psykologen Chris Kelvin bliver sendt til en rumstation, der er i kredsløb omkring planeten Solaris. Da han ankommer, bliver han overmandet af denne unikke verdens mysterier. Han opdager, at en leder af ekspeditionen er død. Samtidig plages han af en erotisk besættelse af en person, som han troede, han havde lagt bag sig, da han forlod jorden.
Den første bemandede ekspedition til Mars er forsvundet uden et spor, indtil rumskibet pludselig bliver fundet intakt. Kun to medlemmer af dem oprindelige ekspedition er stadig ombord. Den ene astronaut er bevidstløs på grund af en mystisk fremmed vækst, den anden har mistet sin hukommelse, formentlig på grund at de forfærdelige ting, ekspeditionen stødte på. Men hvad var det egentlig, der skete på den røde planet?