Den pyntesyge Øksebande hersker nærmest uindskrænket i en by i 1930'ernes Kina. Beboerne i én lille boligblok holder dog stand, men en skønne dag brydes freden, og snart er blodbadet i fuld sving. Herefter går det over stok og sten i et kæberaslende miks af slagscener, slapstick-sadisme og ekstatisk sort humor, og selv om figurerne blæser på tyngdekraften, ender mange af dem alligevel i en rød pøl - enten skudt, slået eller hakket ihjel!

Den småfede panda Po serverer nudelsuppe i sin fars restaurant, men han drømmer om at blive en farlig kung fu-kriger. Mod alle odds bliver Po udvalgt til at træne hos kung fu-mesteren Shifu i templet. Pos evner og motivation imponerer ikke i starten. Men da Shifu opdager og bruger Pos madglæde, er der ikke mangler på motivation, og Po har måske alligevel det, der skal til, for at blive Dragekriger.

En frygtet gangsterliga kidnapper guvernørens søn og kræver, at deres fængslede leder skal frigives. Da guvernøren nægter at forhandle med forbrydere, engagerer han den legendariske Kung Fu-mester Golden Swallow til at redde sønnen og stille ligaens medlemmer for en domstol. Golden Swallow kommer hurtigt på sporet af forbryderne, og en serie brutale kampe indledes. Men hun behøver ikke at kæmpe alene mod kidnapperne... På hendes rejse støder hun på Drunken Cat, en Kung Fu-mester klædt ud som tigger, med dødelig viden om kampkunst og alt for meget fritid.

I en ung alder bliver prinsessen Nie Yinniang bortført og trænet til at være en koldblodig snigmorder. Nu er hun voksen (og bliver spillet af den smukke Shu Qi), og hendes opgave er at dræbe korrupte politikere. Da hun fejler i et mord, bliver hun sendt tilbage til sin fødeby af sin herre for at dræbe egnens mest indflydelsesrige politiker. Her opdager Yinniang, at hendes nye mål er Tian Jian (Chang Chen), der også er hendes første store kærlighed.

Efter løjtnant Li stikker af fra sin post i det centrale kongeriges hær, beder regeringen den japanske kriger Lai Qi om at bringe ham tilbage eller dræbe ham.

Den berømte kriger Yu Shu-Lien vender tilbage for at forhindre, at det legendariske sværd Green Destiny falder i hænder på den grusomme krigsherre Hades Dai.