Om koncentrationslejrene i nazitidens Tyskland hvor farvebilleder af den i dag delvist raserede og overgroede lejr Auschwitz-Birkenau er klippet sammen med sort-hvide arkivbilleder af torturerede og udmarvede fanger, som engang levede på stedet.
En teatertrup i det nazi-besatte Polen bliver involveret i jagten på en spion som kunne vælte hele resistancen, men snart går alt over gevind.
Den 18-årige amerikaner Chris melder sig frivilligt til krigstjeneste i Vietnam, hvor han havner i et blodigt helvede. Krigens vanvid viser sig for Chris' øjne under en massakre i en landsby, der ender med en tvekamp mellem delingens to officerer, den kyniske løjtnant Barnes og den hashrygende sergent Elias. Er der overhovedet en mening med krigen? Og kan Chris slippe fra den med livet i behold?
Historien handler om Puyi, den sidste kejser af Kina. Man følger hans liv fra fødsel, da han bliver kejser som 3-årig og hersker over en halv milliard mennesker, da han bliver fængslet under den japanske invasion og til sidst i hans liv, hvor han blot er gartner.
Da Mahatma Gandhi i 1948 bliver skudt ned af en attentatmand, mister det forrige århundrede en af sine største personligheder. Livet igennem kæmper Gandhi mod undertrykkelse og for Indiens selvstændighed, og hans kampmidler er utraditionelle og frem for alt uvoldelige. 'Gandhi' blev belønnet med hele otte Oscars - bl.a. som årets bedste film. Ben Kingsley modtog en statuette for sin præstation som Gandhi.
Da den kedelige bankmand Arvid kommer til at slå en bankrøver ned med sin squash-ketsjer, bliver han dagens helt. Men han får også dårlig samvittighed. Derfor opsøger Arvid sin halvpsykopatiske bror for at få hjælp til at røve en pengetransport og forære byttet til bankrøveren og dennes kæreste.
Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.
I 1941 er barndomsvennerne Rafe og Danny blevet piloter i det amerikanske luftvåben. Rafe falder for sygeplejersken Evelyn, men forholdet ender brat, da hans fly skydes ned. Danny forsøger at trøste Evelyn, og de to forelsker sig. Men der er mere drama i luften. For Rafe er ikke død - og samtidig planlægger Japan at angribe USA's flådebase i Pearl Harbor.