Midnight Cowboy blev belønnet med Oscars for bedste film, bedste instruktør og bedste manuskript, og kan desuden prale af, at Dustin Hoffman, Jon Voigt og Sylvia Miles alle blev Oscar-nomineret for deres præstationer. Dustin Hoffman er uforglemmelig som "Ratso" Rizzo, en snyltende, snusket, ubetydelig bondefanger med store drømme. Jon Voigt er fantastisk som Joe Buck, den smukke, naivt charmerende "cowboy" fra Texas, som er overbevist om, at han kan frelse New Yorks mange kærlighedshungrende kvinder. Disse to personer finder sammen i denne stærke og følelsesladede film om menneskeskæbner i storbyens jungle.

En fortælling om Frida Kahlos kontroversielle liv på kunstscenen. Om hendes forhold til Diego Rivera og hendes affære med Leon Trotsky. Om hendes romantiske og frisindede omgang med andre kvinder. Om hendes kompromisløse liv som kunstner og kønspolitisk revolutionær.

Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.

Clive Owen spiller Will Graham, en tidligere bandeleder der har trukket sig tilbage til en noget mere stilfærdig tilværelse på landet. Her får han nu tiden til at gå med at skrive, men en dag bliver stilheden afbrudt. Will's bror er blevet dræbt af en kriminel bilforhandler, og for at hævne mordet på sin bror, vender Will nu tilbage til den verden, han egentlig havde svoret at lægge bag sig.