Det er sommer, og Hodaka skal starte på en videregående uddannelse. Derfor flytter han fra landet og ind til Tokyo. Mødet med metropolen bliver en grænseoverskridende oplevelse. På alle måder. Vejret er trist, og det regner uafbrudt. Men så møder han Hina på et gadehjørne. Hun er en livlig, skarp og viljestærk pige, som besidder mærkværdige og fabelagtige kræfter: Hun kan stoppe regnen, gøre himlen blå og få solen til at skinne!

Mia Hall (Chloë Grace Moretz ) troede, at det sværeste valg hun nogensinde skulle stå overfor, ville være at beslutte, hvorvidt hun skulle forfølge drømmen om en musikkarriere eller gå efter kærligheden og blive sammen med Adam (Jamie Blackley). Men i løbet af et sekund ændres alt, og Mia befinder sig pludselig på tærsklen mellem liv og død. På denne afgørende dag, skal Mia nu ikke kun beslutte sig for det næste skridt på livets vej, men tage den ultimative beslutning om sin egen skæbne.

På East High School er Troy Bolton og Gabriella Montez et uovertruffent par på scenen, med stemmer, der får andre til at blegne. Den eneste ulempe er bare, at der er ingen der ved det. Så da det er tid til udtagelse til skolens prestigefyldte musical, vil de selvfølgelig stille op. Men problemet er, at Troys vigtige basketball-kamp og Gabriellas holdkonkurrence for unge genier, løber af stabelen på nøjagtig samme tidspunkt. Og det bliver ikke nemmere, da deres største konkurrenter, søskendeparret Sharpay og Ryan Evans, bruger beskidte tricks for at stoppe de nye udfordrere.

Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.

Agent 83 (Hailee Steinfeld) er vokset op som en del af en hemmelig organisation, der træner piger til at være hemmelige agenter, fra de er helt små. Nu kan hun slå en mand ihjel med sin lillefinger, men i virkeligheden drømmer hun bare om at leve en helt almindelig teenagetilværelse med fester, selfies og måske lidt kærlighed. En mulighed viser sig efter en farlig mission, hvor hendes chef Hardman (Samuel L. Jackson) tror, at hun dør. Agent 83 benytter chancen til at påtage sig en ny identitet. Hun bliver den helt almindelige pige Megan Walsh, der går i en helt almindelige high school. Men dén mission skal vise sig at blive Agent 83's hidtil sværeste opgave!

Der er gået tre år, siden de overlevende fra Battle Royale, Nanahara og Nakagawa, flygtede fra øen, og verden er gået ind i en æra med terror. Nanahara er leder af terroristgruppen "Wild Seven", som er på flugt fra den internationale ordensmagt. Gruppen er modstandere af BR og myndighederne og har erklæret krig mod de voksne, der tvinger unge til at myrde hinanden i BR-kampe. Nanahara bliver anklaget for at være hjernen bag ødelæggelsen af Capitolium. I retfærdighedens navn har de voksne nu tvunget en ny lov mod terrorisme igennem, nemlig Millennium Anti-Terrorism Act - eller Battle Royale II. 42 elever fra afgangsklassen er på vej på skiferie, da de bliver bortført af militæret. Eleverne bliver tvunget til at bære dødelige elektroniske halsbånd og får valget mellem at eliminere Nanahara eller dø. En af eleverne vægrer sig ved at deltage i jagten på Nanahara, og han bliver straks dræbt af et dødeligt stød fra halsbåndet. Det samme sker for endnu en elev, så nu er de kun 40 tilbage...

I fremtiden er Jorden ikke længere beboelig. Under en skoleudflugt støder en klasse og et par marinesoldater på resterne af Camp Crystal Lake, hvor de finder to nedfrosne kroppe. Den ene er en smuk ung kvinde, og den anden en mand, som virker bekendt og bærer en ishockeymaske og holder en machete i sin højre hånd.Gruppen beslutter at tage kroppene med tilbage og tø dem op og undersøge dem. Men hvad var deres første fejltagelse? At de tog kroppene med tilbage, eller at de tøede dem op, så den hæmningsløse Jason Voorhees igen kan gå amok og myrde alle på sin vej?Og hvad nu hvis Jason fik en tur i en opgraderingsmaskine og blev mere avanceret i form af et nyt panser, en anden version af sin maske og nye våben, så han blev endnu mere farlig end nogensinde før?