Robert De Niro er en topprofessionel forbryder , der ikke lader sig binde af noget, han ikke kan skride fra på 30 sekunder! Al Pacino er kriminalinspektør i L.A. og totalt besat af sit job. Hans tredje ægteskab hænger i laser! - De to tørner sammen med et brag i en forrygende fortælling om forbrydelse og besættelse...

Politimanden John McClane's kone er ikke henrykt, da hendes mand gatecrasher firmaets julefrokost. Men snart får Holly og hendes kolleger brug for den handlekraftige strømers hjælp. Der er nemlig andre ubudne gæster i bygningen. En gruppe terrorister tager alle de festende som gidsler - og nu er det kun McClane, der kan bremse de sværtbevæbnede banditter.

Narko-kuréren Manny er på spanden. Han har mistet 100.000 DM, som hans brutale boss afhenter om 20 minutter. Nu står Manny svedende i en telefonboks og ringer til sin kæreste Lola for at få hjælp. Efter en panisk samtale styrter den rødhårede punkpige Lola ud af døren. Hun har 20 min. til at komme op med pengene. Hun løber og løber og løber. Ellers er det sket med Manny.

Advokaten Archie forelsker sig og smider mere end parykken for den sexede tyv Wanda, som kan charmere bukserne af hvem som helst! For at gøre det hele meget værre, har Wanda allerede indsmigret sig hos sin medsammensvorne Otto. En små dum intellektuel psykopat, der tror at London Underground er en politisk bevægelse!!! I mellemtiden skuler Otto til håndlangeren Ken, en dyreelskende hundemassemorder, som er forelsket i en fisk….der hedder Wanda. Kan du se det for dig? Fisken de kaldte Wanda er en britisk perle af en komedie der indtager pladsen som en af firsernes sjoveste romantiske komedier.

Da en britisk agent og dennes sekretær bliver myrdet på Jamaica, sender den britiske efterretningstjeneste MI6 deres bedste agent, James Bond, afsted for at finde ud af, hvem der står bag mordene. Sporene fører til den afsidesliggende ø Crab Key, hvor den kinesiske videnskabsmand dr. No bor. Han har bygget et kæmpe atomlaboratorium på øen og har herfra tænkt sig at ødelægge USA's atomprogram - og udsætte landet for afpresning. Sammen med den smukke Honey Rider sætter Bond alt ind på at forpurre dr. No's onde planer.

En gruppe professionelle forbrydere udfører et dramatisk kup, men en af dem stjæler udbyttet. Så går den vilde jagt på skurken - og på bagmændene, som har lokket gruppen i en fælde. Sømmet er i bund, og aftrækker-fingrene er på overarbejde.

Da den uheldige minearbejder Jimmy Logan mister sit job, beslutter han, broderen Clyde og søsteren Mellie at røve en racerbane i North Carolina. De bliver dog nødt til at gennemføre røveriet midt under det populære og travle NASCAR-løb. Derfor må de bryde sprængstofeksperten Joe Bang ud af fængslet for at kunne gennemføre kuppet.

Jack er på flugt fra fængslet, hvor han sidder på livstid efter at være snuppet for sit bankrøveri nummer tohundrede-og-et-eller-andet. Han ligger skjult i bagagerummet på sin flugtbil, men han er ikke alene. Han ligger der sammen med Karen, en smuk ung kvinde, der foruden at være hans gidsel også er US Marshal. Snart er Karen dog stukket af med deres flugtbil, og så snart hun er kommet til hægterne, går hun energisk ind i jagten på Jack og hans kammerat Buddy. Men er det bare for at arrestere ham, eller er det også for at give ham et kys? Jack er ikke helt sikker og ringer ofte til sin forfølger, mens han i øvrigt planlægger at stjæle en mindre formue i uslebne diamanter og en gang for alle slå sig til ro. Og så går den vilde jagt fra Miamis ferielejligheder til Detroits vinterkolde gader.

Vore frygtløse, unge helte vågner kun for at opdage, at deres fjernsyn er blevet stjålet. Desperate begiver de sig ud på en rejse tværs over Amerika for at få deres elskede fjernsyn tilbage, og hvem ved måske få lagt en pige ned undervejs. På vejen støder de ind i en skummel gangster, der er i besiddelse af en dødbringende virus, hans uhyggelige kone og en FBI-agent med en forkærlighed for kropsvisiteringer. De møder også et par roadier, der forekommer mistænkeligt bekendt, Mr. Van Dreesen, der synger "Lesbian Seagull", en lille, ældre dame og så Mr. Anderson og hans campingvogn, naturligvis. Kan den store Cornholio mon redde situationen denne gang?

Swinging London i de glade tressere! Austin Powers er en notorisk skørtejæger, der ernærer sig som modefotograf. Men bag al den hippe mode og de vilde fester, skjuler han sin identitet som tophemmelig agent. Så da hans ærkefjende Dr. Evil lader sig fryse ned, melder Austin Powers sig til at gøre det samme for at vente på hans næste træk. 30 år senere bliver de optøet igen, og møder verden, der er totalt anderledes end den, de forlod. Dr. Evil stjæler atomvåben, og holder en hel verden i skak og truer med total udslettelse. Bare en person kan redde civilisationen fra den sikre undergang: Austin Powers! Og ved hjælp af den super-hotte babe, Vanessa Kensington, nærmer Austin Powers sig stille, men sikkert, Dr. Evils onde magtcentrum.

Storbritanniens bedste hemmelige agent James Bond bliver sat til opklare, hvorfor store mængder diamanter bliver smuglet ud af Sydamerika, for blot at forsvinde fra markedet. Han påtager sig identiteten som diamantsmugleren Peter Franks og slår sig sammen den smukke kvindelige smugler Tiffany Case. Mens James Bond forsøger at infiltrere smuglerverdenen, må han tage sig i agt for sin gamle ærkefjende, Ernst Stavro Blofeld, der forsøger at få ham likvideret.

Med den åleglatte Danny Ocean som primus motor genforenes elleve soldaterkammerater fra luftvåbnets 82. regiment. Deres plan er at lave bræk i Las Vegas' fem største kasinoer - på én nat. Alt går som smurt under det frække plyndringstogt, der er timet og tilrettelagt efter alle kunstens regler. Til gengæld får de elleve gentlemanslyngler et problem, når de skal slippe ud af byen med deres bytte.

Den uimodståelige Joe og hans hypokondriske partner Terry er stukket af fra fængslet. På deres vej gennem USA og under navnet "The Sleepover Bandits" røver de den ene bank efter den anden for at finansiere deres fremtidige plan om et øjensynligt mere lovlydigt liv syd for grænsen. I deres spor efterlader de kaos, forklædninger, smadrede biler og en tilbedende offentlighed lige indtil de møder Kate, en frustreret husmor som de tilfældigt "støder ind i" på vejen…

Alle parkens dyr hjælper hinanden med at samle forråd til vinteren, men ikke egernet Vilfred, som sætter sit ego over alt andet og nægter at dele. Da Vilfred ved et uheld sætter ild til al den indsamlede mad, forviser de andre dyr ham fra parken. Vilfred finder en nøddebutik og udtænker alle tiders nøddekup. Men butikken er et skalkeskjul for en bande bankrøvere, så Vilfred må bede parkens dyr om hjælp.