Efter at have begået vold mod politiet havner den 19-årige fransk-arabiske El Djebena seks år i fængsel med hærdede kriminelle. Han bruger kræfter på at forbedre sine boglige færdigheder, samtidig med at han hurtigt lærer at begå sig. Da han løser en barsk opgave for en korsikansk bandeleder, vinder han stor anerkendelse og får selvtillid. Men El Djebenas nye position er ikke uden problemer

I det britiske drama 'Mrs. Harris Goes to Paris' forelsker rengøringsassistenten Ada Harris sig inderligt i en udsøgt Dior-kjole. Hun beslutter sig for derfor for at sætte alt ind på at købe den: Hun tager ekstraarbejde, sulter sig og kaster sig ud i gambling for at opfylde sin drøm. Da hun endelig kan begive sig ud på sit eventyr til Paris, bliver det et vendepunkt, som ikke kun vil ændre hendes syn på sig selv og omgivelserne, men også Dior-huset vil forandre sig for evigt.

I et af de fattigste områder i Paris vier en skolevejleder sit liv til at hjælpe dårligt stillede elever, samtidig med at hun selv kæmper med problemer.

Mens de sørger over tabet af deres mor, opdager Connolly-søstrene pludselig at de har en forbrydelse at dække over, hvilket fører dem dybt ind i den mørke verden af deres lille fiskerby.

I det trælse Oakland bor den 16-årige jomfru Nick Twisp, der hidtil ikke har haft det store held hos det modsatte køn. Da den frankofile sylfide Sheeni overraskende råflirter med ham på en ellers ikke særlig lovende campingferie, sværger Nick at krænge sine hæmninger af sig og vinde sin udkårne. Til det formål får han hjælp af Francois Dillinger, hans dristige og antiautoritære alter ego.