I 'Sømænd på vulkaner' møder vi Frank Sinatra, Gene Kelly og Jules Munshin på orlov – læs: pigejagt – i New York i en nyskabende og opfindsomme filmmusical. Afsættet var usædvanligt: En ballet af Jerome Robbins med musik af Leonard Bernstein. Forfatterparret Betty Comden og Adolph Green (som senere skrev ’Singin’ in the Rain’) opdigtede en historie omkring balletten, og således blev balletten til en scenemusical 1944. Filmselskabet MGM købte filmrettighederne, og det fortrød man næppe. Stanley Donen og Gene Kellys film er en perlerække af vittige og energiske numre og blev en stor succes. En stor del af charmen skyldes, at Gene Kelly som frontmand og medinstruktør insisterede på, at en række scener skulle optages on location i New York, ikke i et filmstudie.

For at holde en veltiltrængt ferie ankommer en canadisk ugebladsredaktør, Juliette (Patricia Clarkson), til Cairo, hvor hun forventer at mødes med sin mand (Tom MacCamus), der til dagligt arbejder for FN i Gaza. Han er forsinket og sender i stedet sin ven Tareq (Alexander Siddig) til at tage sig af sin kone. Sammen udforsker de byens seværdigheder, og Juliette opdager efterhånden, at hun ikke blot er forelsket i Cairo, men også i Tareq. Hvad ellers?

The Loss of a Teardrop Diamond fortæller historien om den rige og forkælede Fisher Willow, som forelsker sig i Jimmy, der er søn af en alkoholiseret far og en sindssyg mor. Hun gør alt, hvad hun kan for at få ham til at se ud som en velbjerget frier, så han kan passe ind i hendes familie. Han skal først og fremmest godkendes af hendes faster, der kontrollerer familieformuen og helt sikkert vil anse ham for et upassende parti. Den dråbeformede Diamant foregår i 1920'erne, hvor fri kærlighed og personlig udvikling fejer sig hen over Amerika, men i sydstaterne ændres traditionerne ikke så let. Filmen bygger på et teaterstykke af Tennessee Williams, som blandt andet kendes for Cat on a Hot Tin Roof og ikke mindst A Streetcar Named Desire.