Den unge talentfulde danser Sean og hans trup går til den ene audition efter den anden - uden succes. Sean ser en måske sidste mulighed i dansekonkurrencen The Vortex, der optages live i Las Vegas, og vinderholdet kan gå hjem med en treårige kontrakt som professionelle dansere. Men der skal danses mod de bedste af de bedste, og han samler en lang række stjerner fra de første fire film til den ultimative battle, der én gang for alle skal definere deres fremtid.
Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...
I 1961 drager Sovjetunionens første atomubåd ud på sin jomfrurejse. Men båden er blevet søsat, før den er 100 procent sejlklar, og undervejs begynder en af atomreaktorerne at svigte. Ubådens to ledende officerer er ikke enige om, hvad de skal stille op, men én ting står klart: Hvis reaktoren eksploderer, vil det betyde døden for alle om bord - og måske ligefrem starte en atomkrig.
Da Thomas (Rhys Wakefield) og hans familie flytter, og han skal begynde på en ny skole, vil han bare leve som en almindelig teenager og passe ind. Men hans gravide mor (Toni Collette) må tage det med ro, og derfor har Thomas' far Simon (Erik Thomson) overladt ansvaret for Thomas' autistiske storebror Charlie (Luke Ford) til lillebroderen. Med hjælp fra sin nye kæreste Jackie (Gemma Ward) står Thomas nu over for sit livs største udfordring. Charlies mildt sagt usædvanlige krumspring sender Thomas ud på en følelsesmæssig rejse, der får alle hans fortrængte frustrationer over broderen op til overfladen. Vi følger en meget usædvanlig families hverdag og oplever glæde og sorg spundet sammen til en tragikomisk, hjertevarm og rørende filmperle.
Hvad ville du gøre, hvis du vidste, at en enorm komet om nogle dage ville kollidere med Jorden, og alle mennesker kunne blive udslettet? Nedtællingen til dommedag er begyndt…
Betjenten Meechum har haft stor succes som kriminalforfatter, men han er løbet tør for ideer. Det vil lejemorderen Cleve gerne gøre noget ved. Han er nemlig blevet fyret af sin boss Madlock og er nu meget ivrig efter at fortælle om sit morderiske liv. Cleve håber, at Meechum vil skrive en bestseller og gøre dem begge rigtig rige. Den plan synes Madlock ikke så godt om.
I New Orleans begår tre små-forbrydere et bankrøveri og stikker af med politiet i hælene. Da den ene af dem er alvorligt såret, søger de tilflugt på en bar og tager kunderne og personalet som gidsler. Nu er gode råd dyre. Politiet planlægger et angreb på baren, mens de tre forbrydere til gengæld overvejer, hvordan de skal slippe væk. Undervejs viser det sig, at trekløveret ikke er de eneste forbrydere på baren.
EN GRIMM HISTORIE er et komisk og underholdende miskmask af det bedste fra Grimms eventyr. Askepot, Tornerose, Snehvide og alle de andre blandes på uhøjtidelig og hyleskæg manér, og der er grinegaranti for børn i alle aldre. I Eventyrland er alt fryd og gammen. Lige indtil den dag Den Vise Troldmand går på ferie og lader sine to uduelige assistenter, Munk og Mambo, overtage styringen af den magiske vægt, der holder det gode og onde i balance. Askepots onde stedmoder, Frieda, er ikke sen til at udnytte, at Eventyrland er dårligt bevogtet. Hun sætter en storstilet plan i værk: hun vil erobre tronen i Eventyrland, bringe vægten ud af balance, lade de onde vinde og ændre alle eventyrs lykkelige slutninger til ulykkelige. Nu er det op til Askepot, Ella og hendes venner at forhindre stedmoderen i at vende op og ned på eventyrene, som vi kender dem.