Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.

Forfatteren Paul Sheldon (James Caan) husker intet om den rasende snestorm, der tvang hans bil ud i rabatten. Han husker heller intet om, at han er blevet plejet til han kom til hægterne igen. Det eneste han husker, er at han vågner hjemme hos Annie Wilkes (Kathy Bates) - en vanvittig fan, som er fast besluttet på at holde sin yndlingsforfatter indespærret... i resten af hans "fordømte" liv! Denne nervepirende psykologiske thriller, som blev belønnet med en Oscar, er en af de bedste gysere nogensinde. Filmatiseringen af Stephen King's roman af den Oscar-belønnede manuskriptforfatter William Goldman (All the President's Men) blev instrueret af Rob Reiner, og denne grusomme film med Kathy Bates og James Caan i hovedrollerne er en Hitchcock-lignende katten-efter-musen-leg mellem to sind - det ene er skarpt som en knivsæg, det andet tungt som en forhammer.

Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.

Jacob Singer er total forvirret. Hele hans liv bliver på en gang et stort rod. Minderne om hans tidligere liv hober sig op - om hans skader fra Vietnamkrigen, hans tidligere ægteskab og hans afdøde søn. Men det skrækkeligste er de mærkelige billeder der bliver ved at hjemsøge ham: dæmoner uden ansigt, djævleunger og vanskabte monstre. Hans mareridt bliver virkeligheden, mens hans liv forekommer som et utroligt eventyr. Fortvivlet prøver Jacob at finde årsagen til sine lidelser. Tilfældigvis møder han et par Vietnamveteraner der klager over samme lidelser. Har deres fælles mareridt noget med den brutale krig at gøre? Men løsningen viser sig at være meget, meget mere skræmmende end det...

Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.

John Cusack og Ray Liotta forsøger at redde sig selv og otte andre ud af en dødsfælde i form af et motel, et sted i USA, en mørk nat under et frygteligt skybrud. En efter en synes de at være udvalgt til at dø. Hvem myrder i denne forgård til Helvede? Og hvorfor? Alle har de en fortid, alle bærer de på en hemmelighed...

To søstre vender efter et ophold på et sindssygehospital hjem til deres far og hans nye hustru. Det burde være en lykkelig genforening, men der er noget, som ikke stemmer - snart begynder der at ske uforklarlige ting i det klaustrofobiske hus. Men har det noget med den hemmelighedsfulde stedmor at gøre eller er det kun en psykisk syg piges hallucinationer? Eller er det overnaturlige kræfter i det skjulte - noget ondskabsfuldt, der truer familien og bliver stærkere og stærkere for hver grufuld nat?

Lægen Jerome Lovell (Liam Neeson) finder i en hytte i Smokey Mountains en død kvinde og hendes datter, Nell (Jodie Foster). På grund af en total mangel på kontakt til omverdenen, har Nell hverken et brugbart sprog eller nogen erfaring i, hvordan det civiliserede menneske opfører sig. Jerome begynder, trods vanskeligheder med myndighederne, et antropologisk studie af den sære kvinde. Han kæmper stædigt imod et krav om, at hun tvangsindlægges for yderligere observation.

Helen Hudson er kriminalpsykolog og ekspert i seriemordere. Men efter hun selv har været tæt på at blive offer for en psykopat, lider hun af agorafobi og har isoleret sig i sin lejlighed. M.J. Monahan er en stædig, pågående, benhård kriminalkommissær, som står med en række makabre kvindemord og ingen spor i sagen. Monahan appellerer til Hudson og hjælp, for hun er den eneste, der kan lede dem på sporet af morderen…

Barndomsvennerne Lily og Amanda genfinder hinanden i en forstad til Connecticut efter at have boet andensteds i nogle år. Lily er en overklasse teenager og går på en fornem skole. Amanda er oprørsk og føler ikke, hun passer ind. Selvom de umiddelbart er modsætninger af hinanden, forbindes de over Lily's foragt for sin undertrykkende stedfar, og pigerne forstærker hinandens mest ødelæggende sider. Deres fælles mål fører dem til at ansætte en lokal hustler og tage sagen med stedfaderen i egne hænder for at får det liv, de mener, de fortjener.