I 1980 ankommer cubanske Tony Montana og hans ven Manny til Miami, hvor de bluffer og myrder sig til en opholdstilladelse. Tony og Manny får job som opvaskere, men Tony har andre ambitioner. Med brutale midler går han i gang med at opbygge sit eget narkoimperium, og snart er han en af de helt store spillere i byens underverden. Men Tony kan ikke holde næsen fra sine egne varer, og hans ego og paranoia vokser i takt med hans imperium.

Mød Clarence, Elvis-fan, kung-fu filmekspert og han sælger tegneserier, mød så Alabama, nybegynder i luderbranchen. De støder sammen i en regn af popcorn i biografen og der opstår umiddelbart sand kærlighed. De gifter sig med det samme, og Clarence giver Alabama en sød morgengave - han nakker hendes alfons! Og får en taske fyldt med kokain med i ved en fejltagelse... Med mafiaen i hælene flygter de i en lyserød cadillac mod Hollywood, hvor en ven af Clarence måske kan skaffe dem af med stofferne. I Hollywood havner de midt i mellem politiet, blodtørstige gangstere og gale bodyguards...

Den pyntesyge Øksebande hersker nærmest uindskrænket i en by i 1930'ernes Kina. Beboerne i én lille boligblok holder dog stand, men en skønne dag brydes freden, og snart er blodbadet i fuld sving. Herefter går det over stok og sten i et kæberaslende miks af slagscener, slapstick-sadisme og ekstatisk sort humor, og selv om figurerne blæser på tyngdekraften, ender mange af dem alligevel i en rød pøl - enten skudt, slået eller hakket ihjel!

Da Robert render ind i en gammel bekendt, går hans liv i spåner. Vennen myrdes, men har givet Robert en videooptagelse af et mord, begået af National Security Agency, som jagter terrorister og ønsker ubegrænsede beføjelser til at udspionere alle. NSA sætter en hær af agenter og alle former for elektronisk overvågning ind mod Robert, som gang på gang undslipper på et hængende hår. Men hvor længe kan én mand klare sig mod verdens eneste supermagt?

Charlie Croker er netop blevet løsladt fra fængslet, men har ikke i sinde at få sig et 9 til 5 job. Han har i stedet en fabelagtig plan om et storslået røveri. Med hjælp fra den kriminelle mastermind, Mr. Bridger, og en lille bande uregerlige tyveknægte lykkes det Charlie at snuppe $4.000.000 i guldbarrer lige for næsen af politiet i Torino. Men med både strømerne og den italienske mafia i hælene må Charlie snart indse, at selv om selve røveriet var barnemad, er det straks langt sværere at slippe væk med guldet i live!

USA i 30'erne: John Smith kører ind i en støvet og ucharmerende by tæt på den Mexicanske grænse i sin Ford Coupé.

En seriemorder begynder at dræbe berømtheder efter en liste. Det bliver op til betjent Harry Callahan, bedre kendt som Dirty Harry, at pågribe morderen. Under opklaringen opdage Harry, at også hans navn står på listen. Som sædvanlig går Dirty Harry til arbejde med lige dele rå vold, hårde kommentarer og tunge håndvåben.

Da Mason Storm kommer på sporet af en omfattende korruption i Los Angeles, underskriver han samtidig sin egen dødsdom.

Politimanden Frank Castle ser rødt, da hele hans familie bliver dræbt af en bilbombe plantet af mafiaen. Castle beslutter at springe den langsommelige sagsbehandling over og i stedet udele retfærdighed i form af tæt kugleregn. Under navnet Strafferen begynder han at rense ud i byens kriminelle underverden.