Denzel Washington, Clive Owen og Jodie Foster spiller hovedrollerne i Spike Lees Inside Man. En sej strisser, en genial bankrøver og en magtfuld mægler får situationen til at tilspidse sig i et virvar af skjulte bagtanker og eksplosive overraskelser. En nervepirrende thriller med en totalt uventet slutning.

Conny Nikas er en kvik, men stærkt uheldig bankrøver i New York-bydelen Queens. Han vil befri sin mentalt handicappede lillebror, Nick, fra fængslet, for at de sammen kan begå et storstilet bankkup. Umiddelbart efter røveriet går alt dog fuldstændig galt for de to brødre, der kastes ud i en en lang og kaotisk mareridtsnat.

Lucy, Edmund, Susan og Peter er fire søskende, som bor i England under Anden Verdenskrig. For at komme væk fra krigens ødelæggelser, sender børnene ud at bo hos en professor i et stort hus, langt ude på landet. I et af husets værelser finder Lucy et klædeskab, som rummer meget mere end bare klæder. Det er nemlig indgangen til det magiske vinterland, Narnia. Her bor de mest fantastiske skabninger, men også den onde Hvide Heks, som med sort magi har gjort landet iskoldt. Børnene møder også den kæmpestore, venlige løve, Aslan, som de skal kæmpe sammen med. Snart skal slaget stå imellem det onde og det gode om magten i Narnia. Pludselig ligger Narnias skæbne i børnenes hænder...

10 år efter at det lykkedes de to brødre Justin og Aaron at flygte fra en UFO-dødskult, vender de tilbage for at slutte fred med fortiden. I begyndelsen tager kultens medlemmer overraskende godt imod dem, men en tvivl begynder at brede sig. Er deres minder om, hvad der foregik dengang i kulten, korrekte? Og værst af alt: Er de kommet tilbage, eller har de måske aldrig været væk? Langsomt begynder logikken at bryde sammen, og brødrene tvinges ud i en kamp med indre og ydre dæmoner, for noget ondt og uhåndgribeligt venter derude i bjergene.

Cecilia og Emma var bedste venner som børn, og intet skulle nogensinde komme imellem dem. Lige indtil Emmas nye ven Alex dukker op og gør Cecilia til sit nye mobbeoffer. Da Cecilia i selvforsvar giver igen, får Alex alvorlige skader i sit ansigt, hvilket driver en kile i Cecilia og Emmas venskab. Et årti senere støder de to gamle venner på hinanden. Cecilia er nu en populær influencer på sociale medier, og bliver trods alt det skete inviteret med til Emmas pigefest i et afsides hus ude på landet. Men der må hun finde sig i gamle plageånd Alex fra high-school, som efter alle årene med et arret ansigt nu vil hævne sig på sit gamle mobbeoffer og gør “Sissy”s weekend til et rent helvede.

Lily er en teenagepige som efter et biluheld opdager at hun er landet mid i en mystisk borgerkrig. Hun flygter over en mark indtil hun støder på et ødeliggende hus. Husets eneste beboer er en gammel dame der kan tale med dyr. Louis Malle har instrueret denne post-apokalyptiske film der indeholder elementer af Alice i eventyrland. Sven Nykvists fantastiske kamera arbejde er med til fuldende dagdrøms stemningen i denne Freudianske fortælling.