En teatertrup i det nazi-besatte Polen bliver involveret i jagten på en spion som kunne vælte hele resistancen, men snart går alt over gevind.

Med sit blændende og nærmest naive smil, følger vi Ed Wood, som forsøger at blive en anerkendt instruktør. Hans overtalelses evner fejler bestemt ikke noget, da det lykkes ham at skaffe kapital til alle sine film. Problemet er bare, at Ed Wood ikke er det mindste perfektionist, og selv en væltende gravsten på en kirkegård i en central scene, bliver ikke taget så nøje. Omgivet af underholdningsbranchens skøreste udskud tager Ed kunsten at skabe dårlige film til et helt nyt lavpunk.

Det vestlige USA har langtfra eneret på at lægge landskaber til roadmovies. Australiens øde landeveje indbyder også til lange ekspeditioner ud i den australske vildmark, og flere instruktører har lavet roadmovies i Australien. Et af det mest iøjnefaldende forsøg var The Adventures of Priscilla: Queen of the Desert fra 1994, hvor tre dragqueens drager af sted fra Sydney til ørkenoasen Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Bernice, Tick og Adam er tre transvestitter i deres bedste alder, som har gjort det til en levevej at optræde med store ekstravagante shows. De optræder normalt kun i Sydney-området, men får så et tilbud om et show med alt betalt på et kasino i Alice Springs midt inde på det australske kontinent. Kunsten er at komme fra Sidney til Alice Springs i en gammel bus uden at få alt for mange ridser i lakken - helt bogstaveligt...

Bill Lee arbejder med at udrydde skadedyr og kryb. Om dagen bruger han insektgiften til at dræbe kakerlakker, og om aftenen indtager han samme gift sammen med sin kone for at blive høj. I en vanvittig ulykke kommer Lee til at skyde sin kone i hovedet, hvilket får ham til at dykke lige ned i en verden af stoffer, paranoia og hallucinationer. Konstant forfulgt af spioner, skrivemaskiner og kæmpeinsekter jager Lee rundt efter svaret på sin egen gåde.

To Palæstinenske venner er rekruteret som selvmordsbomber mod det israelske folk.

På grund af sit navn får pigen Alex tildelt plads på et kollegieværelse, hvor der allerede bor to drenge. Den ene, Stuart, er ukultiveret og sexfikseret, mens Eddy er mere intellektuel og forvirret med hensyn til sine seksuelle præferencer. Efterhånden går det op for ham, at han tiltrækkes mest af Stuart, som har travlt med at bage på Alex, der går hen og forelsker sig i Eddy.