England 1694. Den unge arrogante kunstner Neville er hyret af en engelsk godsejerfrue til at lave tolv tegninger af godset. Penge interesserer ikke Neville i stedet får han betaling via fruens tilfredstillelse af hans seksuelle lyster.

De tre musketerer samles endnu engang i deres livs efterår. Men denne gange er det ikke kongens ære, Aramis, Porthos og Athos skal forsvare. Det er kongen, der skal bekæmpes! Den største forhindring er musketernes gamle kollega D'Artagnan, der er kongens livvagt.

Året er 1665 i den lille by Delft i Holland. Livet for den syttenårige pige Griet ændres brat, da hendes far mister synet ved en ulykke. For at brødføde familien må Griet nu tage arbejde som tjenestepige, og gudskelov lykkes det hende at få en plads i huset hos den berømte maler Johannes Vermeer. Forholdet mellem dem blomstrer hurtigt, da Griet har en stor medfødt forståelse for malerkunstens mysterier, men deres forhold forpurres snart, da stort set alle i Vermeers omgangskreds ser skævt til den smukke Griet...

Året er 1607. Tre skibe, lastet med englændere på jagt efter skjulte skatte og rigdom, lægger til ved Amerikas kyst. Mens de tror, at de er helt alene i det nye land, så holder de indfødte dem under skarpt opsyn. Kaptajn John Smith tages til fange af indianernes høvding, Powhatan. Dennes smukke datter, Pocahontas, fatter interesse for den fremmede og overtaler sin far til at lade Smith leve.

Syv krigere påtager sig at beskytte befolkningen mod en grusom general, der vil overtage byen. I Kina har regeringen indført en lov mod krigskunst, og en grådig general ser det som en mulighed for at kunne plyndre landsbyer i regeringens navn. Syv krigere får til opgave at forsvare den sidste bastion – en landsby, der har lang tradition for udøvelse af krigskunst.

I 1660 kommer Hester Prynne til det puritanske nybyggersamfund i New England, USA. Hun er sendt i forvejen af sin mand og forarger det lille samfund ved at insistere på at bo alene indtil ægtemandens ankomst. Byens unge præst og Hester Prynne forelsker sig, og da de får besked om, at Hesters mand er blevet dræbt af indianerne, indleder de et hedt forhold. Hester føder deres fælles barn og udstødes af samfundet. Pludselig dukker hendes vanvittige ægtemand op og vil have hævn.

General Thomas Fairfax og Oliver Cromwell, som fejrer sejren over kong Charles d. 1. i den engelske borgerkrig. De bliver uenige om, hvad der skal ske med den tilfangetagne konge, og strides bittert herom, alt imens en gruppe sammensvorne politikere laver numre bag deres ryg.