Alle verdens monstre bor i Monstropolis. Byen får sin energi fra Scream Heat, der indsamler børns skrig. Imidlertid er børn ikke længere så nemme at skræmme, så Monstropolis står overfor en energikrise. Derfor får den førende fremkalder af skrig, det store blå monster Sully, den krævende opgave at løse problemet. Det bliver ikke nemmere, da hans rivaler Henry J. Waternoose og Randal Boggs også kommer på banen. Og samtidig forvilder barnet Boo sig ned i monstrenes verden. Og er der noget monstrene er bange for, så er det børn.
Mary Poppins er den fortryllende barnepige, der med tasken fuld af magi og eventyr, bogstavelig talt svæver ind i hjerterne på alle hun møder. Ikke mindst Jane og Michael, da hun bliver deres nye barnepige. De finder hurtigt ud af at Mary ikke er nogen helt almindelig barnepige, hun kan nemlig trylle, få ting til at flyve og elsker sjove lege! Men børnenes far, den strenge bankdirektør George Banks, bryder sig overhovedet ikke om Mary Poppins’ stil, ej heller fantasifulde og livlige børn!
Nogle familier er lidt mærkelige. Den her er et eventyr! Tag med på dit livs rejse i Disneys suveræne Klassiker ”Min Skøre Familie Robinson” – et spændende eventyr, der tager dig med til en fantasiverden fuld af overraskelser. Følg den unge opfindernørd Louis, når han rejser gennem tiden for at lede efter den familie han aldrig har mødt. I året 2037 er syngende frøer, hunde med solbriller og talende dinosaurer helt normalt. I sin søgen, opdager Louis pludselig, at fremtidens skæbne hviler i hans hænder. Men han kan ikke redde verden alene – han skal have hjælp til at fortsætte fremad, og tro på sig selv og sine idéer. Med andre ord: han skal have hjælp af den skrupskøre familie Robinson! Min Skøre Familie Robinson tager dig med på en sjov og fantastisk rejse for hele familien. Se også alt det seje bonusmateriale med blandt andet et helt nyt spil, fraklippede scener og meget mere!
Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.
Filmen foregår i et depressions-ramt London 20 år efter klassikeren Mary Poppins. Barnepigen kommer på besøg igen hos familien Banks, og nu er børnene Jane og Michael blevet voksne.